Verdensmester i forandringsparathed

Skrevet af Trine Kolding

Blokaderamt daginstitution, syge børn og et meget uventet projekt med kort deadline… I denne uge har jeg mærket på egen krop, at ingen planer er skudsikre.

Herre over egen tid, ja, men ikke herre over alting. Da jeg først havde erkendt, at visse ting altså er ude af min kontrol, kunne jeg begynde at grine lidt af situationen. Og selv i de mest umulige situationer plejer det jo som regel at lykkes alligevel.

Det fik mig til at tænke på, hvor sårbare vi er som selvstændige. Vi har sjældent et større backup-system i form medarbejdere, kolleger, vikarer etc. til at tage over, når det uventede sker. Men vi har et stort aktiv: Vores omstillingsevne.

Vi er vant til at tilpasse os, håndtere forandringer, tænke nyt/skævt/anderledes, sadle om. Det er simpelthen forudsætningen for vores arbejde og for at overleve som selvstændig. Så selv om det sommetider kan være både krævende og hårdt, høster vi samtidig en lang række fordele såsom frihed, selvbestemmelse, fleksibilitet og glæden ved at se sine helt egne succes’er.

Jeg ville ikke bytte for en million. Så kom bare an med blokader, snotnæster og haste-opgaver – for vi er verdensmestre i forandringsparathed !

[tags]haste-opgaver, blokader, selvstændig, mikrovirksomhed, planlægning, verdensmester, forandringsparathed [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 20. september 2007 i kategorien: Bloggerhverdag . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Jon Bertelsen  |  22. september 2007 kl. 16:30

    That’s the spirit!

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: