Undskyld, undskyld, undskyld!

Skrevet af Nethe Plenge

Disse uger har stået i undskyldningernes tegn.
Først Bjarne Riis, som alligevel mente, det var på tide at indrømme det dopingforbrug, der på sæt og vis har indbragt ham så meget hæder og ære. Med et lille mellemhop til Team Easy-on (klik, kig og få dig et godt grin!!!) kom næste undskyldning fra Klaphat nummer et, manden, der ville banke dommeren i fodboldlandskampen den 2. juni. Fodboldspilleren Christian Poulsen siger også Undskyld,
undskyld, efter han har øvet vold mod en medspiller i samme landskamp: “Det var utilgiveligt, og jeg fortryder naturligvis og har sagt undskyld.”
Men hvor meget tæller en undskyldning? Hvornår er en undskyldning nok? Hvad mere kan man forlange?
Jeg har det blandet med de mange undskyldninger.
En undskyldnig er på sin plads, når den er velment – og det må vi jo tro på, at de herrer sportsudøvere’s har været. En undskyldning kan være en hjælp til at få en konflikt ud af verden, fordi den på sin vis giver modtageren en form for æresoprejsning. Undskylderen erkender, at han har gjort en anden uret eller ondt – undskyldningen er en form for brobygning, et signal om, at man gerne vil genetablere en afbrudt kontakt.
Men der er alligevel grænser for, hvornår man kan nøjes med en undskydning, synes jeg.
Klapahtten og fodboldspilleren har i et øjebliks ophidselse begået vold mod andre. Det må man bare ikke!!! Men de får mulighed for at blive stillet til ansvar for deres handlinger på forskellig vis – i retten og i fodboldverdenen. De får faktisk en straf.
Men for Bjarne Riis forholder det sig anderledes. Han har gennem mange år nydt folkets og sportsverdenens gunst, noget, han har løjet sig til. Og så er det som om en undskyldning ikke rigtig er nok.
Konflikter eskallerer, når tilliden til andre mennesker brydes. Med rette! For hvor var vi som menneskeslægt henne, hvis vi ikke kunne stole på andre mennesker? I al almindelighed går vi rundt og stoler på hinanden, med mindre vi er psykisk syge eller i en særlig udsat situation, hvor det kan være fornuftigt nok ikke at stole på andre. I min opfattelse er der for alvor tale om mellemmenneskelige konflikter, når den gensidige anerkendelse og tillid er brudt.
Så lige pludselig fik jeg en konflikt med Bjarne Riis. Og jeg kender faktisk ikke manden. Ikke personligt i hvert fald. Men hans undskydning står for mig som et forsøg på at legitimere ikke bare at man kan falde i epo-gryden, hvilket da er alvorligt nok. Men ham om det. Nej, Bjarne Riis’ undskydning ligner et forsøg på at legitimere, at han har forbrudt sig mod den tillid, som så mange mennesker har vist ham. Nu vil han “bare gerne fremad” siger han (citeret efter hukommelsen). Ja, det skal jeg lige love for – det ville jeg nok osse helst, hvis jeg havde skidt så slemt i nælderne. Men hvad med den masse af mennesker, han efterlader der i nælderne?
Det er ikke forargelse, jeg er ude efter med det her skriveri. For som så mange har skrevet i diverse læserbreve: det kan da ikke komme bag på ret mange, at manden var dopet.
Så det’ ikke det, du siger, Bjarne. Det’ mere løgnen i sig selv. Bjarne Riis’ løgn og hans undskydning sætter fingeren lige på noget af det rigtig svære i konfliktøsning, nemlig at forsone sig med, hvad andre har gjort mod en. Det er sikkert meget politisk ukorrekt at mene, at man ikke bare skal gå rundt og forsone sig med hvad som helst. Forsoning er en mulighed for at lære at leve med en uret, der er begået imod en, det tror jeg på. Men der er vel også andre flere veje til forsoning, end at acceptere en nok så tårevædet undskyldning. Måske ville jeg have lettere ved at forsone mig med Riis, hvis han leverede de titler og måske også de pengesummer tilbage – for eksempel til ædle formål – som han har tjent ind med sin uretmæssigt erhvervede titel.
Det korte af det lange: en form for kreativt udtænkt, passende soning, et son-offer, for et tillidsbrud eller en forbrydelse, stor som lille, kan være nødvendigt for at den krænkede kan forsone sig og modtage en undskyldning, så vi kan komme videre sammen i et gensidigt anerkendende og tillidsfuldt forhold. Bjarne og mig.

[tags]undskyld,Bjarne Riis,Team Easy-on,Christian Poulsen,fodboldlandskamp,forsoning,undskyldning,tillid,anerkende,konflikt,konfliktløsning[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 5. juni 2007 i kategorien: Diverse,Konfliktstof . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: