To podcast om seniorer, der arbejder videre

Skrevet af Abelone Glahn

Anders Høgh Nissen interviewede mig til Workflow

De Erfarne – podcastserie

To nye podcast sætter fokus på os, der gerne vil arbejde videre:
Lyt til Podcasten fra projektet “De erfarne” om Selvstændige seniorer, hvor jeg interviewes til projektet “De erfarne” og hvor du møder Hugo Max fra bogen “Senior og Selvstændig – tag hul på dit 3. arbejdsliv”.
Find afsnittet i “De erfarne” her

I dette afsnit af De Erfarne møder du Handymanden Hugo Max, der er gået selvstændig efter mange år som øverste vejchef i en kommune. Han valgte som 70 årig at blive selvstændig. Han har i mange år drømt om at bruge sin uddannelse som tømrer – og nu, hvor han er over 70 år, er den drøm endelig gået i opfyldelse. Podcasten er på besøg i hans værksted, hvor Hugo fortæller om alle de overvejelser, han har haft i processen.

Flere og flere seniorer bliver nemlig selvstændige, og senere i afsnittet fortæller jeg mere om, hvordan det kan være, og hvad man skal tænke over, inden man kaster sig ud i en senkarriere som selvstændig. Jeg har været selvstændig siden 1999 og har skrevet flere bøger om emnet, seneste Senior og selvstændig, og jeg fortæller blandt andet om, hvorfor seniorer er særligt dygtige til at
arbejde som selvstændige. 

 IDAs podcast Workflow

Podcasten Workflow tager emnet op her, hvor der er fuld skrue på den statistiske og politiske del af, hvordan vi behandler seniorer, der vil arbejde videre.
Find”Workflow” afsnittet her

Seniorarbejdslivet skal vare længe, men hvordan skal det indrettes, så du kan holde ud at være i det, når du bliver 60 og måske endda 70 eller 80 år – og er arbejdspladserne overhovedet interesseret i at beholde de aldrende medarbejdere? 

Det er et ret godt spørgsmål, der stilles til to i podcasten: I denne episode af Workflow møder du Lars Louis Andersen, professor MSO i arbejdsmiljø, om seniorlivet på vidensarbejdspladserne, og undertegnede. Vi er ret enige om, at det især for mange vidensarbejdere i vid udstrækning handler om at kunne arbejde fleksibelt, og at man som senior kan tilrettelægge sit arbejde på nye måder, efterhånden som man bliver ældre.
Men der er lang vej igen for at politikerne og administrationen forstår, at der er et øget behov for at tilrettelægge det tredje arbejdsliv på meget varierende måder, så vi ikke skæres over een kam.

 

Maria Larsen interviewede mig til De Erfarne

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 11. januar 2022 i kategorien: Mikrovirksomheder . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: