Tillidsmand: Videndeling straffes!

Skrevet af Abelone Glahn

videndeling belønnes ikke
“Hold tæt med din viden. Del kun det med kolleger og chefer, du også er villig til at dele med seere, lyttere og internetbrugere. Kun på den måde kan du redde dig din del af de almisser, ledelsen deler ud af ved de årlige lønforhandlinger”

Så hårde er ordene og konklusionen fra en af af de større medievirksomheders tillidsmænd i virksomhedens interne blad, som jeg tilfældigt læste i påsken.

Virksomheden opfordrer på papiret til fælles viden, fælles møder, samarbejde på tværs af medier, fælles kildearkiv – kort sagt opfordrer medarbejderne til at inspirere og delagtiggøre kollegerne for at løfte den kollektive viden og dermed hele organisationen såvel som den enkelte kollega.

Det er bare ikke sådan, tingene virker i praksis, skriver tillidsmanden, der opfordrer
Hold kortene tæt til kroppen!

De bitre ord er konklusionen på fem år som tillidsmand og lønforhandler for journalister, der er blevet opfordret til at dele viden, men som efter tillidsmandens stærkt beklagende  erfaring  dermed kommer til at bruge deres tid forkert.
Det er barske ord, tillidsmanden skriver:

[…] jeg [kan]nemlig se, at ledelsen ikke præmierer folk, der tænker kollektivt, ofrer sig for helheden og styrker holdindsatsen. Nej, det nye lønsystem bruges til at berige individualisterne, de folk, der profilerer sig på egenhistorier, dem, der har kilderne med de spændende afsløringer, dem, der finder de skæve vinkler, som ingen andre har fået øje på.

Hvorimiod de, der holder øje med den langsigtede udvkling på et stofområde, sender små mails til cheferne for at hjælpe dem i planlægningen, lægger kilderne ind i systemerne, altid er klar til at tage en vagt, når andre er syge eller tager sig tid til at drøfte historier med kollegerne – de har brugt deres tid forkert.

 Det er en trist morale. Hold viden for dig selv, for det honoreres ikke at dele den.
Selvfølgelig behøver det ikke altid at være pekuniær belønning, man går efter. Her er det jo også en lønforhandlende tillidsmand, der udtaler sig, så man forstår vinklen. Belønning kan være anerkendelse og inddragelse af de ideer, der kommer frem, med det ville da klæde virksomheden, hvis en korpsånd også kunne belønnes på lønsedlen, ikke ligefrem straffes.

             Beskæmmende og trist er det, hvis konklusionen virkelig er, at  cheferne til lønforhandlingerne siger noget i retningen af: Jeg kan ikke rigtig se, hvor det er du har flyttet dig siden sidste år.

Fokus er åbenbart på den enkelte medarbejder, og ikke på medarbejderens betydning for kollektivet, hos de chefer, tillidsmanden taler om.

Efter min mening spørger Den gode leder i stedet:

– Hvor var det dog en god løsning, du nåede frem til – hvem har du delt denne viden med
– Det var godt, at det lykkedes for dig, men hvad har du lært af din kollegas hold ?
Og at ledelsen indarbejder parametre i den årlige jobsamtale hvorefter folks deltagelse i fællesskabet kan måles og gør det til et målbart krav at deltage.

Videndeling er vejen til overlevelsen, så ledere, der ønsker at fremme deres virksomhed, skal lære at trække på medarbejderne, og at belønne videndeling frem for at straffe den sådan som ovenstående eksempel er et trist eksempel på.

[tags] networking, lønforhandling, videndeling, knowledge sharing[/tags]
 

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 11. april 2007 i kategorien: Netværk og networking . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Helen Martin  |  14. april 2007 kl. 07:54

    Abelone, jeg synes dette indslag skulle oversættes og publiceres på en af de sites som focuserer på knowledge management – det er et konkret eksempel på hvorfor 1. og 2. generation Knowledge Management aldrig blev til meget – men som dog udviklede de nyere teorier.

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: