The Long tail – mange mikroindtægter små gør en stor årsindtægt

Skrevet af Abelone Glahn

Berlingske Tidendes karrieretillæg bringer i dag en ameldelse af The Long Tail, bogen, der beskriver, hvordan internet-udbudet har ændret indtjeningmæssige tommelfingerregler, så internetforretninger ofte henter størstedelen af deres omsætning på salg af nicheprægede produkter frem for store sællerter.

Her er den artikel, der startede det hele, og som Chris Anderson skrev i magasinet WIRED
Berlingske giver den 4 ud af 6 stjerner.
Det vil jeg godt tilslutte mig. jeg har også læst den på engelsk, men jeg ved, at den er på vej på dansk.

Jeg har tidligere blogget om bogen her.

“Long tail rules”, hedder sidste afsnit.
Jeg uddrager et par af Chris Andersons rules og essenser:

Hvis du vil skabe en forretning ud af de ting, der kan ligge på nettet og hentes ned, så skal du
1. Gøre alt tilgængeligt
2. Gøre det nemt for mig at finde det.

Chris Anderson stiller ni regler op for at kunne drive denne forretning rentabelt, og her kommer min fortolkning af dem:

Regel nr 1
Læg hele lagerlisten ud digitalt
.
Lad kunden se det hele. Ikke som i egentlige varehuse og forettninger, hvor ikke alt er fremme hele tiden. Kunden vil have adgang til alt.

Regel nr 2
Lad kunderne gøre arbejdet

I stedet for at bruge dyre reklamekroner på kampagner mv. så lad kunderne udføre markedsføringen – det er ikke “outsourcing”, siger Chris Anderson, det er “Crowdsourcing”.
Et godt eksempel er bruger-anmeldelser af bøger, som ofte bliver regnet for langt mere værdifulde og troværdige end bibliotekarers eller litteraturanmelderes skriverier.

Regel nr 3
Brug flere distributionsmetoder – den samme passer ikke til alle.

Nogen vil helst ind i en forretning, nogen vil helst i onlineshop. Nogen vil kunne se et stort udvalg igennem, andre vil kun have få valgmuligheder.
Tilrettelæg dit site så det tilgodeser flere kundetyper. De bedste Long tail forretninger ophæver tid og sted – det er hverken vigtigt, hvor du handler fra, eller hvornår du er på.

Regel nr 4
Del produktet op i mikrodele.

Hvorfor tror man, at folk vil købe en hel bog ad gangen – når det måske kun er den ene opskrift de går efter i kogebogen ? Gør det muligt at købe dele af produktet.

Regel nr 5
Differentier priserne

Ja, det er jo indlysende følge af de to foregående punkter, men tænk også lige over, at man ikke nødvendigvis skal dele prisen op i styk.
Det kan også være, at de mest populære varer skal koste lidt mere end de mindre populære varer.

Regel nr 6
Del information og viden
>
En enorm lagerliste er uoverskuelig. Gør rangordningen tydelig gennem at dele information om vurdering af fx indhold , pris, fremstiller. Megen information er god, men kun hvis den bliver præsenteret på en sådan måde, at den hjælper med at træffe beslutningen om valget frem for at forvirre kunden endnu mere.

Regel nr 7
Tænk “og”, ikke “eller”

Der er overflod. Tilbyd overfloden. Tilbyd ekstra muligheder. Der kan for eksempel være alternative slutninger på film. Du kan få en film med een slutning, og du kan også få den med en anden. Llæg mærke til, at der ikke blev skrevet “eller”. Du kan jo ligeså godt få begge dele, ikke !? “og” er en nemmere beslutning end “eller”.
Vi kender det jo godt: Hvad vil du helst have – dét eller dét? Hvorfor ikke – Jeg vil gerne have både og.
De digitale omkostninger ved at kunne levere begge dele er forsvindende små.

Regel nr 8
Hav tillid til, at markedet gør arbejdet for dig.

På onlinemarkedet kan du til enhver tid måle, hvad der er efterspørgsel efter.
Lad være med at forudsige, hvad der bliver en sællert. Mål på henvendelserne og vær i stand til at respondere på dem – levere derefter.

Regel nr 9
Forstå styrken i at give noget gratis

Bare tag Skype – et gratis program, der på få måneder får en worldwide udbredelse.
Det, der koster, er biprodukter, forbedringer, opgraderinger, noget ud over det gratis.
Forær noget væk, og tjen pengene på andre ydelser, som er forbundet med hovedydelsen.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 21. marts 2007 i kategorien: Bøger . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: