Tanker fra en kommende husejer

Skrevet af Trine Kolding

Det lå absolut ikke i kortene, at jeg skulle blive selvstændig. Jeg er ud af en familie med årelange ansættelser i den offentlige sektor og et stærkt fagforeningspolitisk engagement. Fast ansættelse og en god pensionsopsparing har altid været vigtigt for mig.

For fire år siden fik jeg så, bl.a. inspireret af flere selvstændige i min omgangskreds, lyst til at starte for mig selv. Jeg skyndte mig at sige mit faste job med god pension op, inden jeg fortrød. Og 1. januar 2004 var jeg så herre i eget hus. En af mine bekymringer, inden jeg tog springet, var, om jeg ville kunne sove trygt om natten med den usikkerhed, det nu en gang indebærer selv at have ansvaret for det hele. Status: Jeg har sovet fantastisk i alle fire år!

Indtil for nylig. I disse dage er jeg nemlig meget tæt på at kunne kalde mig husejer. Og for første gang begynder jeg at tænke over, om jeg nu kan sikre den nødvendige indtjening. Hvad nu hvis der ikke er opgaver nok? Hvad nu hvis kursusmarkedet stagnerer? Hvad nu hvis….? Pludselig får jeg lidt kolde fødder. Nu er det jo virkelig alvor! Nu kan man virkelig tale om at være “herre i eget hus”.

Sidste gang jeg var husejer, var det med en fastansats privilegier. Trygheden lå i, at lønnen kom fast hver måned. Det samme beløb hver gang.

Er min nuværende bekymring reel? Faktum er, at jeg indtil nu har haft rigeligt at lave. Ingen ved med sikkerhed, hvad fremtiden bringer. Vil jeg reelt være bedre sikret med en fastansættelse? Tja, måske lige nu og her. Men et fast job er jo heller ingen garanti. Der er også risiko for nedgang, fyringer, omstrukturering etc.

I min virksomhed kan jeg opretholde en fornuftig løn ved en arbejdsuge på 30-37 timer. Mange jobs i dag har ingen øvre arbejdstid. Til den samme løn kan jeg risikere at skulle lægge langt flere timers arbejde. Som selvstændig bestemmer jeg i høj grad selv, hvad og hvor meget jeg vil lave. Hvis der ikke er nok at lave, kan jeg selv gøre en aktiv indsats for at få flere opgaver.

Virkeligheden er, at uanset om jeg er fastansat eller selvstændig, så er der ingen garantier. Så ud fra den præmis er jeg ikke i tvivl om, hvor fordelene er størst for mig – jeg vælger endnu gang livet som selvstændig. Og snart også husejer.

[tags] selvstændig, mikrovirksomhed, husejer, fastansat, øvre arbejdstid, herre i eget hus [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 15. november 2007 i kategorien: Bloggerhverdag . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: