Forfattere gider ikke sidde foran computeren hele tiden

Skrevet af Abelone Glahn

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

Nej, jeg ved det godt – forfattere sidder i forvejen foran deres computer det meste af arbejdsdagen for at skrive. Og dem, der gør det i fritiden efter et andet arbejde, sidder også foran computeren meget længere, end de måske har lyst til.
Så hvorfor skulle man dog sidde der endnu længere, Abelone?? For at passe diverse profiler på sociale netværk ?! Du må have spist søm! Sådan noget som facebook, twitter og LinkedIn passer jo ikke sig selv – man skal være aktiv, og vupti er der gået to timer mere! NIX.

Jo, jeg kender det.
Kender det kun alt for godt og skal også disciplinere mig selv til ikke at hænge foran det elektroniske mødested hele tiden.
Men det er jo dét, det er – et elektronisk mødested, en elektronisk læsesal – et sted hvor man møder sine læsere, sine fans, sine kontakter. Og dermed også dét sted, hvor man med mindst mulig pekuniær udgift kan komme i forbindelse med dem, der vil købe bogen, man har skrevet.
Jeg har været der selv – ja, jeg er der også den dag i dag – i overvejelsen om tidsforbruget.
Men jeg har konstateret, at hvis jeg disciplinerer mig selv godt, kan jeg klare den digitale markedsføring på et overskueligt tidsniveau og få stor synlighed omkring mine bøger, og dermed sælge flere af dem.
Hvordan jeg gør?
Jeg skaber stammer, og jeg passer mine stammer.
Jeg skriver opdateringer, som skaber interesse, og laver ikke altid reklame reklame reklame, som folk brækker sig over til slut.
Jeg fortæller, hvordan andre gør, jeg lærer samtidig om andres tips – og jeg følger med på blogs – prøv bare lige at læse det forrige indlæg her på bloggen af Ulla-Lisa Thorden, hvor hun henviser til en artikel, der handler om, hvad forlæggeren ser på, når han skal vurdere et manus.
Jeg læste indlægget, og opdagede et endnu mere interessant indlæg, som der blev linket til – nemlig et indlæg om, fra en forfatter, der havde selvudgivet sine første to bøger og solgt 21.000 af den første.
hårdt arbejde, ja, men også stor indtjening.
Jeg tror, du kan lære det også.
Jeg har samlet mine gode tips og tricks i tre forskellige sommerkurser for forfatteren med mod på at bruge lidt tid på nettet, men helst ikke for meget.
1) All round forklaring på, hvordan du bruger de forskellige platforme og sætter det i system.
Fire timers gør-det-selv kursus, som kan inspirere dig til at vælge og fravælge. for du skal sikkert ikke på dem alle!
Tirsdag den 30. juni

2) Forfatteren som blogger – lær hvordan du skriver og driver en blog, som læserne kan følge, som giver indsigt i dit forfatterskab i din arbejdsproces, i hvad du har lyst at fortælle undervejs, og som skaber følgere, skaber den stamme, som jeg så tit taler om.
Tirsdag den 4. august

3) Fagbogsforfatteren og LinkedIn – perfekt kombination af nichepublikummet i businessverdnen og din fagbog. Din læserskare er måske på de social medier, men i arbejdstiden er de formentlig på LinkedIn, især hvis det er en nichebog, du har skrevet.
Jeg lærer dig hvordan du kan bruger LinkedIns forskellige muligheder som forfatter.
Tirsdag den 11. august

Og alt dette foregår her i sommeren 2015. For jeg tror, du har bedre tid dér. Og så blir du også rustet til at klare en kort og præcis arbejdsgang , når ferieperioden er overstået, og du skal passe dit arbejde OG dine sociale profiler inden for overskuelig tid.
Så hvad tøver du for – tiden er knap – brug den bedst hos mig 🙂

Skriv kommentar 22. juni 2015 kl. 16:20

Sommerskole: Forfatter og blogger – sådan gør du forfatterskabet synligt

Skrevet af Abelone Glahn

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

Tirsdag den 4. august 2015: Forfatter og blogger:
Sådan bliver du en god Forfatterblogger, skaber en stamme af læsere, der følger dit forfatterskab og udnytter bloggen på andre platforme. ”Tribal marketing” for skriveglade.
Pris: 985.- inkl forplejning

Havde H. C. Andersen levet i dag, ville han have været en flittig rejseblogger og delt sine indtryk på en læseværdig blog. Gå i hans fodspor med 2015-skriveredskaber!
En forfatter, oversætter eller illustrator kan med fordel føre en logbog på nettet, en weblog/blog for derigennem at skabe en trofast læserskare, der får et særligt indblik i forfatterens tankegang, arbejdsform, inspiration, skrivefase og stemninger.
En blog kan desuden kommenteres, så forfatteren kan være i dialog med sine læsere.

Bloggen er ikke nødvendigvis den hastige, hurtigt formulerede korte besked, som vi kender fra andre sociale medier, men en mulighed for at afprøve tekster, få input fra læserne, og skabe en skare af følgere, der også er potentielle købere af bøgerne.
Forfattere bliver tillige tilbudt at blogge hos det forlag, de udkommer på, og også dette kan være en mulighed.

Men hvad skal man skrive, hvordan er tonen i en blog, hvad er mulighederne rent teknisk, hvad kan man bruge blogindlæggene til på andre sociale medier, og hvordan styrer man tidsforbruget, og hvad får man i det hele taget ud af anstrengelserne?

Hvordan indgår man i blogsfæren, hvem er de andre bloggere, hvordan finder jeg de andre? Og hvordan finder mine læsere min blog? Hvor kan jeg med fordel bruge den til øvrig markedsføring? Hvad er sammenspillet mellem min blog og mit øvrige virke som forfatter, og hvad er sammenspillet med bogbloggere, der anmelder bøger?

Og til slut: Hvordan laver jeg min blog om til en bog – kan det lade sig gøre, og hvor er der nogen, der har gjort det allerede?

På dette kursus gennemgår Abelone Glahn en række eksempler på blogs både her i Danmark og i udlandet og fortæller, hvad man kan få ud af at lægge et blogmodul på sin hjemmeside eller at lade bloggen være ens hjemmeside.

På kurset gennemgås nogle lettilgængelige muligheder for at lave en blog, og vi går i dybden med, hvad man kan skrive, hvordan man får spredt kendskabet til bloggens eksistens, og hvordan man bygger en stamme af følgere op omkring sin blog.

Kurset varer 4 timer med en undervisning, der foregår på storskærm, som alle følger med på.

Målgruppe: Forfattere eller forfattere in spe. Et vist kendskab til internettet forudsættes, men det er ikke et krav, at man skal have en blog på forhånd.

Skriv kommentar 23. marts 2015 kl. 10:03

Ny webshop åbner med knaldtilbud på tre populære bøger!

Skrevet af Abelone Glahn

Bogudsalg: 50+ og nystartet - frie agenter - mikrovirksomheder med vokseværk - åbningstilbud for Amediashoppen!Jeg har åbnet en specialboghandel på nettet, Amediashop, som samler gode og nyttige bøger til selvstændige.
Som åbningstilbud sælges ”50 plus og nystartet – engang imellem må man fyre sin arbejdsgiver” til lige præcis 50 kroner.  Normalpris er 250.- kroner, så der er en fed besparelse på 200 kroner!!!

Jeg sælger “Mikrovirksomheder med vokseværk” til 199.- kroner ( spar 100!),  og det, der er blevet kaldt “biblen” for selvstændige, “Frie agenter – sådan arbejder du med eller som freelancer” til 199.- , også en besparelse på 100 kroner.

Butikken sælger ikke kun mine egne, men kun bøger, jeg selv kan anbefale. Det er måske lidt hovski-snovski, men der er så mange bøger på markedet, at jeg tror, det er nødvendigt at have et filter, og det er så mig selv.

Skulle der være bøger, som du mener, bør være i denne ”specialboghandel”, må du meget gerne sende mig et tip. navnet på shoppen skyldes, at mit nye forlag hedder Amedia!
Se alle bøger og tilbud i Amediashoppen.  

NB: Shoppen er udviklet i WordPress af WP-hajen Maiken Ingvordsen. Det har været en fornøjelse at arbejde med hende om denne opgave.  Vi blev færdige med den i nat, og derfor har jeg ikke nået at ændre priserne alle andre steder, hvor bøgerne forekommer, for eksempel i venstre spalte her på siden – men det kommer !! og du får selvfølgelig bøgerne til specialpris, uanset hvor du finder dem på mine forskellige sites!

Skriv kommentar 17. februar 2012 kl. 08:55

Test forskellige fotos i dine FB-annoncer

Skrevet af Abelone Glahn

Jeg er i gang med at afprøve forskellige platforme, hvor jeg vil gøre opmærksom på, at man kan forudbestille en ny bog med “Tvilingetips fra tvillingeforældre til tvillingeforældre.”
En af platformene er selvfølgelig facebook, hvor jeg afprøver forskellige annoncer. Tricket er at finde ud af, hvad folk tænder på og vil klikke sig videre fra, altså:
Hvilke billeder i annoncen får flest til at klikke videre over til en forudbestilling af bogen ?
Her er udvalget: Som I ser har jeg lagt dels forsiden af bogen, dels billeder af tvillinger i forskellige aldre. Teksten er den samme hele vejen.
annonceoversigt over tvillingetips på facebook

For sjov skyld vil jeg lige spørge jer, kære læsere: Hvilket billede tror du har den største effekt – altså hvilken annonce er der klikket flest gange på?
Læg mærke til, at teksten er ens hele vejen igennem – dog har jeg rettet annoncerne til henholdsvis mænd og kvinder, og derfor skrevet “Far til tvillinger?” og “Mor til tvillinger?”, fordi jeg ville måle, hvem der klikker mest.

Lad mig høre, hvad I tror – og så skal jeg i det næste indlæg fortælle, hvilken annonce flest fædre har klikket på, og hvilken annonce flest mødre har klikket på.  Tendensen er nemlig helt entydig, både for mænd og kvinder!!

 

Skriv kommentar 12. februar 2012 kl. 15:45

10 gode råd om markedsføring af bog via de sociale medier

Skrevet af Abelone Glahn

I den senere tid er jeg begyndt at holde oplæg om at bruge sociale medier til at markedsføre bøger. Mange mikrovirksomheder og selvstændige producerer bøger, som de ikke tjener så meget ved, men som danner grundlag for en afledt indtægt i form af foredrag mm.
Det er således en fin forretning at skrive en bog – men hvis ingen ved, at du har skrevet den, så er det jo lidt omsonst.

Brug de sociale medier til at fortælle om bogen!
Her er ti gode råd – faktisk er der temmelig mange flere, når du læser alle linierne. Jeg ved, det er et efterspurgt dokument, derfor lægger jeg det ud her, men jeg vil være glad for , at du linker til, hvor du har fundet det.

1. Googl’ dit ”fornavn efternavn” og din bogs emne fx ”ramt af stress”
– find de rette søgeord, som dine læsere vil benytte og brug dem på siden, også i URL og Titellinie

2. Køb domainet ”www.fornavnefternavn.dk” eller/og ”www.bogenstitel.dk
 – opret side for din bog eller få domainet til at pege ind på en særlig underside for bogen på din normale hjemmeside

3. Læg bogens omslag på profiler, i autosignatur mm, husk hyperlink til bogens side

4. Tilpas LinkedIn med foto, link til bog , brug ”publications

5. Vælg evt at oprette en blogfrem for en hjemmeside eller kombiner hjemmeside med blog som underside
– bidrag i indlæg, skriv mindst hver 14.dag
– brug fotos, video, gode link, Vær kort sagt ressource for læseren
– læs andres blogs og bidrag dér konstruktivt og ikke-selvpromoverende

6. Facebook – tag valget om du vil have en forfatterprofil, en side for bogen eller en gruppe for bogens interessefelt – pas på dit privatliv på din personlige profil.
– brug forskellige applikationer til at lægge foto og video ind
– brug evt annoncer ala Google ads

7. Twitter
– opret profil og begynd med at læse andres indlæg
– ReTweet (RT) og skriv egne indlæg
– bliv en ressource at følge

8. YouTube
– opret egen kanal, tilpas evt design
– læg videoer op og del dem på dine sider

9. Podcasts og videocast
Overvej om du kan opdatere lydfiler/videofiler på nettet – podcaste/(videocaste – med dele fra bogen eller med diskussion om bogen

10. Forstå samtalen
–  Del, bidrag, vær nyttig for læseren
–  Vedligehold 1: 10-reglen   for hver gang, du gør reklame for dig selv, skal du blogge/poste 9 andre indlæg om andre
– skab stammen omkring din bog/ om dig selv/ om dit emne

Copyright Abelone Glahn – Citat tilladt med kildeangivelse

Skriv kommentar 22. januar 2012 kl. 11:21

Seminar for forfattere og forfattere in spe – udgiv selv!

Skrevet af Abelone Glahn

Nu skal danske forfattere til at gribe forlagenes tøjler!!!!
Utallige er de mikrovirksomheder, hvis indehavere har tænkt: Dette, mit speciale, min passion, må jeg kunne skrive en bog om.
Men ikke altid  ved man hvordan, og ikke altid er der et forlag, der vil stå bi.

Nu kommer der et praktisk aftenseminar for skrivende , fotograferende, illustrerende mv, som går med en bog i maven, eller som allerede har gang i et manus, der skal udgives på forskellige platforme.

Seminaret finder sted tirsdag den 8. november i København, og på programmet står fire oplægsholdere, der  spænder bredt over bogmarkedet fra traditionelle papirbøger over Print On Demand og e-bøger til mobil Apps:

Jon Gorrie, populær New Zealandsk forfatter, musiker og foredragsholder bosat i Sverige. Jon har haft stor succes med at selvudgive Print On Demand bøger via bla. Amazon.com og deler ud af al sin viden og erfaring. www.jongorrie.com

Nis Jakob, romanforfatter, der har udgivet flere anmelderroste romaner på etablerede forlag som Borgen og Tiderne Skifter, men nu har startet eget  forlag ”for at gøre det markant billigere for moderne læsere i den digitale tidsalder at få adgang til nyudgivet litterær kvalitet direkte i deres e-reader”. www.billigeeboeger.dk

Karsten Pers, fagbogsforfatter og selvudgiver af flere papirbogs-bestsellere. Har de seneste år også drevet rådgivnings- og kursusvirksomhed om at planlægge, skrive og udgive fagbøger. Arbejder p.t. på at udgive bøger som iPhone apps.   www.forlagetmondo.dk

Abelone Glahn, journalist og forfatter med speciale i netværk, mikrovirksomheder og markedsføring af bøger via sociale medier. Tidligere redaktør af Forlaget Børsens Mikro serie, et arbejde hun nu for sit vedkommende fortsætter på www.mikrobusiness.dk

 Efter oplæggene vil der være paneldebat med oplægsholderne samt formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers og næstformand i Dansk Journalistforbund, Lars Werge:

NewPubs hjemmeside www.newpub.dk
Tilmelding foregår via www.newpub.dk
Pris 150.- kroner inkl kaffe

Find også NewPub på facebook, hvor forfattere og andre bogproducerende udveksler erfaringer og tip:
http://www.facebook.com/groups/newpub/

Tilmelding: www.newpub.dk  eller via biletto.dk

http://billetto.dk/da/events/newpubmeetup1

Skriv kommentar 27. september 2011 kl. 11:34

Bøger til selvstændige: