Tæsk af en tysker

Skrevet af Trine Kolding

Bag den spøjse overskrift gemmer sig en fantastisk, smertefuld og effektiv omgang massage. Efter en lang kursussæson har jeg oparbejdet en god portion myoser. Så da min kontorkollega forleden anbefalede en Buddha massage hos Ni’mat, var jeg ikke sen til at følge op.

 massage hos nimatMellem to møder i dag øjnede jeg lige muligheden for at smutte op og høre, om de mon havde en ekstra tid og Jubii, det havde de. Det var i den forbindelse jeg stiftede bekendtskab med Christian, en tysk sportsmassør, som ifølge receptionisten “tog godt fat”. Tak skæbne, ja det gjorde han! Sjældent har jeg oplevet så stor en selvpåført smerte – men det virkede, og massagen var fantastisk. Efter en halv time fløj jeg ud i en endorfinrus med skuldrene siddende 5 cm lavere end før.

Christian, der udover sit job hos Ni’mat også masserer store sportsstjerner (uden sammenligning i øvrigt 🙂 ), påpegede, at nok gjorde det ondt, men det var den mest effektive form for massage. Og det passer lige ind i mit kram – effektivitet i dagligdagen. Han kan varmt anbefales.

Jeg har allerede booket en ny tid hos den hårdhændede tysker + en tid til mere blid massage, for det er også vigtigt at tage sig tid til afslapning og forkælelse.

Med ønsket om en god dag,
Trine Kolding

[tags]Ni’mat, massage, effektiv massage, Buddha massage, Trine Kolding [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 25. juni 2008 i kategorien: Personlig effektivitet,Tid . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: