Sort arbejde

Skrevet af Nethe Plenge

I den senere tid er det ved forskellige lejligheder gået op for mig, at det ikke kun er små håndværkere, rengøringshjælp og pizzariaer, der har en afslappet holdning til skat af arbejdsindtægfter. Ikke alene har jeg oplevet, at kunder i min hobby-nebengeschäft er blevet slået af forundring over, at jeg ikke går ind for at kunden “ikke behøver en regning” som det hedder lidt fordækt. Sjovt nok især kunder, som jeg bare ved har pengepungen i orden. Nej, det er osse gået op for (naive) mig, at veletablerede mennesker med høj cigarføring og gode indtægter også udfører opgaver “uden regning” – eller skal vi sige det ligeud: Sort arbejde.
Uhhh, det kan gøre mig gal i konfliktbøtten. Jeg ryger op ad den navnkundige konflikttrappe og synes umiddelbart, at “det’ for dårligt”, de er nogle rige, selvfede drønnerter, snydepelse og jeg-ska-komme-efter-dig, ska jeg!
Og så må jeg jo liiige vende skåen alligevel. For de er vel osse kun en slags mennesker – på godt og ondt. Jeg er uenig med dem, men hvorfor dog denne vrede mod dem? Jeg ransager følelsen og finder frem til, at den, følelsen, (heldigvis) ikke (kun!) bunder i ganske gemen misundelse over, at der er nogen, der er bedre til at tjene store penge, end jeg nogen sinde blir det.
Nej, mine følelser er et signal til mig fra mine grundlæggende værdier og idealer om, hvad sameksistensen blandt mennesker i vores lille smørhulsland burde være gjort af. At vi, der har og kan, allesammen bør bidrage med at yde til dem, der ikke har og ikke kan. Følelsen i mig signalerer egentlig en sorg over en generel – og politisk støttet – tendens til at det, at hytte sit eget skind og at undgå at bidrage til fællesskabet, tilsyneladende er blevet god tone.
Det er fællesskabet med den gensidige forpligtelse og ansvar, der tæller for mig.
Derfor vil jeg gerne betale skat.
Jeg vil ikke være med til at støtte den tendens til en efterhånden nødvendig privatisering af dele af den offentlige sektor, som nødvendigvis må gå hånd i hånd med skattenedsættelser.
Jeg vil ikke lave sort arbejde, fordi jeg synes det er snyd for samfundet.
Sådan kan min ærgrelse og irritation over for andre mennesker egentlig stort set altid vendes til noget, jeg kan handle på.
Næste gang, jeg får lejlighed til det, kan jeg lytte til min indre forargede fnysen og overveje, om det er tid for en dialog med dem, jeg er uenig med. Det gør mig osse bedre i stand til at vælge, hvor jeg skal sætte mit næste valg-X.
For hvad skal jeg ellers bruge den til, ærgrelsen og irritationen?

[tags]sort arbejde, konflikt, lytte til følelsen, konfliktsignal, samtale, plenge, plengenet[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 2. september 2007 i kategorien: Diverse,Konfliktstof . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: