Sommerskole: Forfatter og blogger – sådan gør du forfatterskabet synligt

Skrevet af Abelone Glahn

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

Tirsdag den 4. august 2015: Forfatter og blogger:
Sådan bliver du en god Forfatterblogger, skaber en stamme af læsere, der følger dit forfatterskab og udnytter bloggen på andre platforme. ”Tribal marketing” for skriveglade.
Pris: 985.- inkl forplejning

Havde H. C. Andersen levet i dag, ville han have været en flittig rejseblogger og delt sine indtryk på en læseværdig blog. Gå i hans fodspor med 2015-skriveredskaber!
En forfatter, oversætter eller illustrator kan med fordel føre en logbog på nettet, en weblog/blog for derigennem at skabe en trofast læserskare, der får et særligt indblik i forfatterens tankegang, arbejdsform, inspiration, skrivefase og stemninger.
En blog kan desuden kommenteres, så forfatteren kan være i dialog med sine læsere.

Bloggen er ikke nødvendigvis den hastige, hurtigt formulerede korte besked, som vi kender fra andre sociale medier, men en mulighed for at afprøve tekster, få input fra læserne, og skabe en skare af følgere, der også er potentielle købere af bøgerne.
Forfattere bliver tillige tilbudt at blogge hos det forlag, de udkommer på, og også dette kan være en mulighed.

Men hvad skal man skrive, hvordan er tonen i en blog, hvad er mulighederne rent teknisk, hvad kan man bruge blogindlæggene til på andre sociale medier, og hvordan styrer man tidsforbruget, og hvad får man i det hele taget ud af anstrengelserne?

Hvordan indgår man i blogsfæren, hvem er de andre bloggere, hvordan finder jeg de andre? Og hvordan finder mine læsere min blog? Hvor kan jeg med fordel bruge den til øvrig markedsføring? Hvad er sammenspillet mellem min blog og mit øvrige virke som forfatter, og hvad er sammenspillet med bogbloggere, der anmelder bøger?

Og til slut: Hvordan laver jeg min blog om til en bog – kan det lade sig gøre, og hvor er der nogen, der har gjort det allerede?

På dette kursus gennemgår Abelone Glahn en række eksempler på blogs både her i Danmark og i udlandet og fortæller, hvad man kan få ud af at lægge et blogmodul på sin hjemmeside eller at lade bloggen være ens hjemmeside.

På kurset gennemgås nogle lettilgængelige muligheder for at lave en blog, og vi går i dybden med, hvad man kan skrive, hvordan man får spredt kendskabet til bloggens eksistens, og hvordan man bygger en stamme af følgere op omkring sin blog.

Kurset varer 4 timer med en undervisning, der foregår på storskærm, som alle følger med på.

Målgruppe: Forfattere eller forfattere in spe. Et vist kendskab til internettet forudsættes, men det er ikke et krav, at man skal have en blog på forhånd.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 23. marts 2015 i kategorien: Arrangementer,Bøger,Kommunikation,Markedsføring,Salg,Sociale medier . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: