Sommerskole 2013: Onlinemarkedsføring og masser af LinkedIn

Skrevet af Abelone Glahn

Så åbner jeg igen for sommerskoler for selvstændige og andre interesserede.
Det er syvende år i træk, jeg kører disse sommerskoler.

Denne gang foregår det i La Oficina på Frederiksberg.
Spred gerne videre til dit netværk.

Tirsdag den 2. juli 13-17 (4 timer) Pris 685.-
Sommerskole 1: Sådan markedsfører du din bog og dit forfatterskab på de sociale medier
Målgruppe: For forfattere og forfattere in spe, samt forlagsfolk
Denne workshop tager dig gennem forskellige onlineplatforme og giver dig en ide om, hvordan du kan udnytte blogs, Twitter, YouTube, Facebook og LinkedIn til at synliggøre din bog, og hvordan kan du bruge onlinegrupper og debatfora til at styrke opmærksomheden om indholdet, længe inden og længe efter, at den er udkommet.
Tilmelding her:

Tirsdag den 30. juli 13-17 (4 timer) Pris 685.-  (rabat hvis du tager opfølgningskurset med)
Sommerskole 2: Grundkursus i LinkedIn
Målgruppe: Dig, der indtil nu ikke har brugt LinkedIn særlig aktivt, men vil ændre på dette.
Kurset gennemgår, hvordan du sætter din profil op, så den bliver mere findbar, tilpasning af header, hvordan du inviterer korrekt og udvider netværket, hvordan du endorser/fjerner endorsements, og hvordan du bruger grupper og følger firmaer. et godt grundkursus som gør dig i stand til at bruge netværket aktivt og trække mest muligt ud af det uden at sidde foran computeren hele tiden.
Tilmelding her

Tirsdag den 6. august 13-17 (16-17 er tid til individuel opdatering under vejledning af Abelone) Pris 685.-
Sommerskole 3: LinkedIn  for viderekomne
Målgruppe: Kursister, der har deltaget i et af Abelone Glahns sommerkurser om LinkedIn tidligere, eller hvis profil accepteres som ”viderekommende” efter screening af kursusleder. Undervisningen i LinkedIn gennemgår først de nye og væsentligste ændringer i det nye design. Herefter følger introduktion til LinkedInToday og Influencers, søgning i updates, oplægning af visuelle elementer, samt annoncering. Vi har et kort brush up på nogle af de funktioner, man ikke lige fik opdateret , og går mere i detaljen ud fra kursisternes ønsker. I den sidste time af kurset tager du din egen computer frem og laver ændringerne på stedet.
Tilmelding her

Tirsdag den 13. august 13-17 (4 timer) Pris 885,-
Sommerskole 4: Workshop for moderatorer og tovholdere:
Sådan driver du en gruppe på LinkedIn
NB: Kun plads til 12 deltagere!!
Målgruppe: Moderatorer, tovholdere, netværksansvarlige for en eller flere grupper på LinkedIn.
Workshoppen gennemgår forudsætningerne for at blive god til at skabe og vedligeholde relationer i LinkedIn grupper. Oplægget gennemgår, hvad et community på nettet kan være bygget op af i LinkedIns regi, hvilken netetikette, der fremmer en konstruktiv dialog, og hvordan man som moderator arbejder med en onlinegruppe, uden at vedligeholdelsen sluger al ens tid. Undervisningen i LinkedIn grupper gennemgår det typiske liv i en LinkedIn gruppe, giver tips og tricks til en jævn vedligeholdelse af netværket og nyttige daglige rutiner, årshjul, planlægning af aktiviteter, ambassadører mv, samt fordeling af ansvar og opgaver. Forudsætningen for et stort udbytte af dagen er, at deltagerne respekterer tavshed om, hvad der foregår i de grupper, som deltagerne kommer med eksempler fra.
Tilmelding her

Gratis prøvedag: Dette arrangement inkluderer, at du kan få en gratis prøvedag på La Oficina. Du aftaler selv dagen med Lars Billeschou på lb@laoficina.dk  telefon: 70 27 33 32

Arrangør er: La Oficina www.laoficina.dk i samarbejde med Abelone Glahn www.abeloneglahn.dk
Yderligere spørgsmål: Abelone   Glahn 24 25 48 52  info@abeloneglahn.dk

Vil du være case? Har du lyst at få dine egne udfordringer gennemgået kort som case på kurset, tager jeg gerne 1-2 cases op. Send en beskrivelse af, hvad du gerne vil have min personlige feedback på. Jeg  vælger blandt de indsendte og tager kort et par konkrete problemstillinger op, som kan være relevante for de andre også at lære af. Send til info@abeloneglahn.dk

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 9. juni 2013 i kategorien: Arrangementer,Bøger,Dit virtuelle håndtryk,Markedsføring,Salg . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: