Sådan tjener du mere som freelancer – 21 råd

Skrevet af Abelone Glahn

Freelancejournalistens skrivebord - Så RYD DOG OP, KVINDE!
Det svenske FrilansJournalisten bringer en liste over 21 gode råd til, hvordan man tjener penge som freelancejournalist.
Danske Freelancegruppen har oversat dem og bringer dem her i tillempet dansk udgave.
Blandt de råd, jeg synes er mest tankevækkende, er:

6. Der er mange måder at sælge din unikke viden på: Hold foredrag, skriv en bog, lav en internet-portal etc.
7. Hold dig ajour med udviklingen på nettet. Det er her væksten i medier sker i dag.
8. Hold i det hele taget øje med udviklingen. Hvilke trends slår igennem? En lille niche i dag kan blive en stor sag i fremtiden. De, der begyndte at skrive om internettet for 15 år siden, er ekperterne i dag. Og eksperter får flere opgaver.

Det er så sandt, som det er skrevet. Og mange freelancejournalister glemmer at følge med udviklingen og forstå, at de er et del af et marked, der udvikler sig i mange nye retninger.
Tillad mig at henvise til et interview, der netop er blevet bragt i fagbladet Journalisten, hvor jeg uddyber denne påstand.

12. Hold flow i dine opgaver. Du skal have nogle i idéfasen, sælge andre, mens du skriver på en tredje og fakturerer en fjerde.

Dette råd er også megavigtigt – man kan være så produktiv, at man glemmer at sælge sig ind til nyt.

Og apropos salg:
Her er yderligere et par råd fra listen:

8. Hold fast i dine priser. Sig: “Det koster…”. Ikke: “Jeg kunne da godt tænke mig at få…”
9. Vær venlig, men kontant. Bekræft aftaler og tilbud med en mail, så både du og kunden kender betingelserne for, hvad du skal levere, og hvad det koster.

Jeg vil gerne supplere med en henvisning til Ulla-Lisa Thordéns fremragende råd om ting, man skal sige i salgssituationen – og det man IKKE skal sige.
Og det kunne være relevant i denne sammenhæng at nævne, at der stadig er pladser ledige på det første FreelanceForum, der holdes, og som alle kan deltage i. Det sker den 29. februar i København, og et af punkterne handler om at finde værdien af det man sælger ( oplæg ved Jytte Hollender)

Et andet nyttigt råd:

13. Trim din produktion. Planlæg din dag og koncentrer dig om én opgave ad gangen. Et firetimers job skal tage fire timer. Arbejd eventuelt offline en gang i mellem, hvis du ikke kan lade være med at åbne de mails, der kommer ind.

Råd nummer 13 vil formentlig blive uddybet samme steds, når Trine Kolding holder oplæg om at styre sin tid.

[tags]freelanceforum, freelancer, Ulla-Lisa Thordén, FrilansJournalisten, freelancegruppen, freelancejournalist[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 17. februar 2008 i kategorien: Bloggerhverdag,Gode råd,Mikrovirksomheder . Andre indlæg af

4 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Trine Kolding » En &hellip  |  17. februar 2008 kl. 22:39

    […] forlængelse af Abelones indlæg Sådan tjener du mere som freelancer , hvor hun elegant spiller bolden videre, vil jeg selvfølgelig meget gerne kommentere råd nr. […]

  • 2. nethe  |  18. februar 2008 kl. 07:59

    Freelanceforum ser interessant ud – er det for andre end journalister? mvh n.

  • 3. Abelone Glahn  |  18. februar 2008 kl. 10:20

    Ja , det er for andre end journalister.
    vh
    abelone

  • 4. biv  |  13. marts 2008 kl. 21:32

    se dette

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: