Sådan skaber du et godt arbejdsrum – bog på vej

Skrevet af Abelone Glahn

Så er vi tæt på, at manus er klart til den næste bog i Børsen Mikro serien, “Rum til at arbejde – sådan skaber du de rigtige rammer”
Bogen er skrevet af Pia Jønsson fra virksomheden Metafor. Hun og jeg sidder i weekenden med de sidste tilretninger, inden manus skal afleveres til forlaget Børsens redaktør.
Det er en stor fornøjelse at læse om det at skabe de rigtige rum for sin virksomhed ,hvad enten det er ude, hjemme eller en kombination.
Mens jeg har læst Pias forskellige udkast sommeren over, har mit eget kontor også ændret sig: Jeg skal på tirsdag hente et hævesænkebord, jeg har fået ændret min telefon, så jeg bruger headset. Jeg har fået ryddet mit kolo-enorme rod, så det tangerer Feng Shui eller hvodden det nu staves. (Noget jeg ellers synes, er stærkt opreklameret, men jeg indrømmer, at mit systematiske rod havde selv jeg svært ved at finde rundt i.
I dag har jeg smidt julekort ud fra 2006…)

Den vigtige påmindelse
Med andre ord, jeg har foretaget mig en masse ting, som jeg udmærket godt vidste, jeg skulle have gjort, men som jeg bare ikke – i de ti år jeg har været selvstændig – rigtig har fået gjort. Gennemlæsningen af bogen har været den påmindelse, der skulle til, for at jeg fik gjort nogle forskellige ting.
Ud over ændringerne i mit hjemmekontor har jeg fået mig en klippekortordning til mødested/kontorcafeen La Oficina i hovedstaden, fordi jeg må erkende, at jeg skal lidt mere systematisk ind til København for at møde konkolleger og ikke være ude af syne for længe ad gangen, frem for kun at være i byen ved kundebesøg.

Nå, men bogen udkommer til iværksættermessen den 11. september i Forum, hvor Pia holder et oplæg.Pia har jeg besøgt nogle gange, mens hun havde hjemmekontor. I dag arbejder hun ude i byen. Her er det ultimative billede af hende, da hun arbejdede hjemmefra – det er taget af Heidi Maxmiling, da Pia i 2002 medvirkede i bogen “Frie Agenter – sådan arbejder du med eller som freelancer”.

Pia Jønsson mens hun havde arbejdsplads hjemme, i 2002

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 31. juli 2009 i kategorien: Bøger,Mikrovirksomheder,Netværk og networking . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Abelone » Indtagels&hellip  |  20. august 2009 kl. 14:05

    […] fik jeg endelig mit hæve-sænkebord! Første del af beretningen om overgangen fra en bordplade på bukke – en gammelt, smukt, […]

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: