Sådan bypasser du forretningsødelæggende Popup-stoppere

Skrevet af Abelone Glahn

Tak for din email. Jeg købte bogen på et andet site, da jeg ikke kunne få betalingen til at fungere. Men tak for din venlige forespørgsel!

 Sådan lød det fra en af mine kunder på min nye tvillingebutik, da jeg skrev til hende, at jeg desværre havde haft problemer med mit butiksmodul, som åbnede et nyt vindue, når man kom til betalingssiden.

Funktionen at siden åbner i et nyt vindue har mange imidlertid slået fra: Det betød i den første periode, hvor jeg havde kunder, at 8 ud af 10 opgav at købe.

Det brokkede jeg mig voldsomt over til udbyderen, som ændrede systemet, så det i dag er nemt at komme helt igennem købsprocessen uden at betalingsmodulet åbner i nyt vindue.

Til jer, der måske kæmper med det samme, fik jeg undervejs et godt råd:
Hvis det er muligt at indføje en tekst, lige inden folk kommer til popup-vinduet, så er det en ide at indskrive dette:

“Da der bliver mere og mere fokus på sikkerhed og herunder POP UP-stoppere, skal du nu være opmærksom på, at betalingssiden åbner i et nyt vindue. Du skal derfor holde CTRL nede, når du klikker på “Udfør betaling”. I de fleste POP UP-stoppere bevirker dette, at du giver tilladelse til, at der åbnes et nyt vindue. Alternativt skal du nu midlertidigt deaktivere din POP UP-stopper.”

Jeg kendte ikke denne genvejstast, og den er hermed givet videre.

[tags] e-butik, tvillingebutikken, popupstopper, ebusiness[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 26. juni 2008 i kategorien: Gode råd,Sociale medier . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: