Rejsetips Oslo

Skrevet af Abelone Glahn

Jeg har lige været i Oslo og har et par rejsetips:

Flytoget kan betales med kreditkort.
Flytoget kører direkte fra Gardemoen hvert 10. minut til centrum og videre ind til flere stationer inde i Oslo hvert 20 minut.
Det tidsbesparende ved Flytoget er, at man kan købe billet til det med sit kreditkort i selve tællerautomaten.
Det betyder, at man ikke skal stå i kø for at købe billet, at man heller ikke behøver at købe billetten inde i ankomsthallen, hvilket jeg ellers altid har gjort og i øvrigt synes er en fin ting,  at man kan, men at man altså bare kan haste ned for at nå det næste tog uden at bekymre sig om billet, blot med kreditkortet hævet.

HUSK, at det altså er internationale kreditkort, der er tale om. Jeg har en dansk bekendt, som landede i Norge udelukkende bevæbnet med sit Dankort…..

Aftenshopping i city.
Når man er i Oslo til møder mv. , kan man ikke nå at shoppe til de sædvanlige åbningstider. Men det viser sig, at to sammenhængende forretningscentre har åbent til klokken 21. Det er Byporten, som med en bro over gaden hænger sammen med et andet, som jeg ikke lige kan huske navnet på.
Her kan man nå småindkøb og som regel også gode udsalgsvarer. Selv om priserne er lidt højere i Norge, kan det ofte betale sig, og vareudvalget er en brøkdel anderledes end i Danmark.
Jeg kom hjem med gode uldsokker denne gang, uldsokker jeg i den grad havde brug for undervejs.
Læs om andre Norgeindtryk fra min tur her.

Her er et meget distraherende reklameskilt fra Flytoget. Jeg troede et øjeblik, man virkelig tog hånd om politiet i Norge og gik ind for at befri politiet…

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 16. februar 2010 i kategorien: Gode råd . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: