Pas på net-paranoianen

Skrevet af Abelone Glahn

Usynlig på nettet - hvorfor ?
Det har undret mig, hvordan der i denne tid vælter den ene artikel ind om at skjule sig godt på nettet efter den anden.  Vi er gået fra den ene yderlighed, der hedder at være PÅ så mange steder som muligt, til den anden – at være så skjult som muligt.
Det er tæt på at ligne paranoia over for nettet.

Computerworld bringer en artikel med fem gode råd til at skjule sig – de er lidt mere kreative end de andre jeg har set, så jeg gengiver dem med mine kommentarer her.

I bund og grund mener jeg jo ikke, man skal være usynlig, men det er da klart, at der er visse søgeresultater, man måske gerne vil være foruden, og selv en mikrovirksomhed kan derfor – måske – bruge nogle af disse råd.

1: Slet alle de informationer, du selv har lagt ud, herunder for eksempel din facebook-profil (Selv om det kan være svært, er det faktisk muligt)
AG: Hvis du vil forsvinde fra nettet, er det selvfølgelig en mulighed at gøre det på denne måde, men mit råd til selvstændige er at begynde med at slette de irrelevante medlemsskaber af diverse fora og onlinegrupper, der trækker uprofessionelle spor efter dig. Derefter at sætte indstillingerne på diverse fora som LinkedIn og Facebook til at vise det, du har lyst til, og skjule resten.

2: Forsvind fra søgemaskinerne ved at lægge et stykke kode ind i din hjemmeside, så Google og andre robotter går uden om dine sider (smart lille fif, der kræver, at du har lidt html-kendskab.
AG: Det kan være nyttigt, hvis du vil fremstå som professionel, at din private blog med dagligdags udgydelser, som din familie gerne må se, ikke bliver vist side om side med din professionelle blog, så følg rådet og læg kode ind på din Brok-Blog. MEN, den kan jo stadig findes på andre måder….

3: Skriv direkte til webmasteren, som er ansvarlig for den side, hvor du nævnes eller har lagt et indlæg ud
AG: tjah, CW skriver, at det kan lade sig gøre, og det kan det da også tit, men hold da op, sikke en palaver, man skal igennem med den ansvarlige, hvis vedkommende skulle være uenig i det hensigtsmæssige ved at fjerne noget, du ikke bryder dig om

4: Brug et kaldenavn, ikke dit rigtige navn
CW foreslår, at man bruger et kaldenavn/øgenavn/særligt navn/et alias, ikke sit rigtige navn, når man tilmelder sig forskellige fora:
AG: Det er der fordele og ulemper ved – tænk over, hvornår du er dit professionelle dig, der skal kunne findes på dit navn, og hvornår det vil være forbnuftigt at hedde Krebsen eller Blondinen. Jeg kan da godt se et par steder, hvor det ville være fornuftigt at kalde sig noget andet….
MEN igen: vi er hele mennesker, også på nettet, og her er det, jeg mener, vi er tæt på paranoiaen. man må stå ved, hvad man er ude på nettet også, syns jeg.
Af samme grund er jeg også lunken overfor muligheden for at lave anonyme indlæg på en blog – men jeg ved, det er et argument, der er svært at holde fast i, når jeg samtidig kan se, at Dorte Toft kun ville have fået sine spændende afsløringer om Stein bagger fordi hun havde muligheden for anonyme indlæg på sin blog.

5: Overdøv den negative side ved at lave spændende ting på nettet, som fortrænger det mindre flatterende.
AG: Se, her er virkelig et anvendeligt råd for mange mikrovirksomheder. for selvfølgelig har de meget andet at byde på og det kan beskrives på blogs, på hjemmesider ( og et råd er at oprette flre for forskellige ydelser) og ved indlæg i fora. Altså ved at være aktiv og synlig pånettet, da for eksempel alle blogindlæg har ders egen unikke URL.

Som kuriosum henviser CW også til en artikel om, hvordan Stein Bagger brugte forskellige metoder og fik hjælp til at fjerne uhensigtsmæssige oplysninger på nettet om sig selv.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 16. februar 2009 i kategorien: Bloggerhverdag,Gode råd,Netværk og networking,Sociale medier . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: