Overlevelsestest: 2 dage uden mobiltelefon

Skrevet af Trine Kolding

Jeg sidder i toget på vej til Esbjerg og ryster den sidste rest af chokket af mig. Dagen startede ellers fint. Jeg havde pakket i aftes. Kuffert og diverse tasker var klar, og det var jeg også. Først et kundemøde i Albertslund og så videre til det jyske, hvor jeg skal undervise i morgen.

I S-toget indtræder så ulykken – jeg har glemt min mobiltelefon! Al bagagen blev gennemrodet midt i morgenmyldretiden. Mine henslumrende medpassager iagttog irriteret min hidsige eftersøgning. Jeg følte mig som en desperat teenager, hvis talekort er udløbet.

Men prøv du at undvære din arbejdstelefon i to dage! Jeg havde ikke engang fået viderestillet telefonen til receptionen, så kunderne må nu ringe forgæves. Og hvordan er det lige, man fungerer rent praktisk uden adgang til omverdenen? På Albertslund Station spejdede jeg forgæves efter taxa eller mønttelefon (den blev fjernet helt for to år siden, fandt jeg senere ud af). Helt på herrens mark var jeg pludselig, blot fordi jeg havde glemt en lille firkantet ting derhjemme.

Efter lang tid lykkedes det mig at praje en vogn, komme ud til kunden og hér låne en telefon, så jeg kunne informere min ICE (In Case of Emergency = min mand) om, at jeg var uden for rækkevidde, tabt for omverden, sat ud af spillet… ja faktisk helt FREDET indtil torsdag aften 🙂

Bortset fra de problemer det ikke at kunne følge op på de aftaler, jeg har lavet for i dag, så er det ærlig talt en interessant øvelse udi at styre sine online-absistenser. For jeg er vel ikke uundværlig…eller?

Til alle jer, som venter et telefonopkald fra mig i dag:

Undskyld, men jeg er på midlertidig afvænning!

[tags]mobiltelefon, afvænning, ICE, Trine Kolding[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 26. marts 2008 i kategorien: Bloggerhverdag . Andre indlæg af

2 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. julie lindegaard  |  26. marts 2008 kl. 22:07

    Kære Trine
    Jamen, så er det da perfekt, at du stadig kan komme på nettet – for to dage helt uden internet eller telefon – ville det gå??

    hmmm??

  • 2. trine kolding  |  27. marts 2008 kl. 23:20

    Ja, det var en positiv overraskelse. Om det reelt er muligt at overleve uden mobil eller internet? Tja, normalt lader det sig fint gøre, så længe jeg har autoreply og telefonsvarer på, der fortæller, hvornår jeg er tilgængelig igen. Måske handler det lige så meget om vores egne vaner og forventninger til, i hvor høj grad vi skal være koblet op til omverdenen.
    Faktum er, at jeg har nydt den uplanlagte pause fra mobilen, selv om jeg flere gange har grebet mig til lommen for lige at ringe…:-)
    PS! Fandt telefon i ungernes bleskab, hvor de havde placeret deres lager af lege-telefoner – inklusiv min. Ja, de lærer det hurtigt, den kommende generation!

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: