Om tordenvejr, selvstændige og back-up

Skrevet af Abelone Glahn

Fredag eftermiddag, vejrudsigten siger torden og lynild, og ikke mindst skybrud.
Det meste af dagen har jeg nået at male nogle vinduer færdige, rense alle tagrender og sætte nogle ekstra forlængerrør på vores nedløbsrør til en faskine, der ikke kan tage så meget regnvand ad gangen.

Det er blæst op, skyerne er begyndt at komme, og nu er jeg i gang med at sikre data: Belært, heldigvis foreløbig især af andres dårlige erfaringer med lynnedslag, der ødelægger computere, printere og hele gøgemøget af elektronisk udstyr, i huset,  skal det gøres:
Jeg har været et smut i Aldi! for at købe en lille harddisk på tilbud til 699.-  med 120 GB plads til en backup jeg kan tage med mig, og desuden for en sikkerheds skyld backet vores forskellige maskiner op, som jeg plejer på nogle andre harddiske. Livrem og seler.
Jeg har sat den bærbare til opladning, så jeg kan arbejde på batteri i et nødstilfælde, og jeg har gemt de to filer, jeg skal arbejde på i weekenden, to bøger jeg skal kommentere.

Så hvis uheldet skulle være ude og strømmen gå, sådan som det er sket tidligere her på Falster, hvor jeg bor, så kan jeg arbejde nogle timer på den bærbare.

Når skyerne for alvor blir tunge, vil jeg gå rundt og trække strømstikket ud på alle vore PCere, printere og andre elektroniske devices, for at undgå, at et lynnedslag smadrer maskinerne, selv om de er slukket. Sker der ikke noget, vil jeg bare have sikret mig. Better safe than sorry.

Og så vil jeg nyde en aften, hvor jeg skal rydde op, flytte reoler, arkivere gamle papirer, mens tordnen buldrer omkring mig.

Moralen i dette indlæg er selvfølgelig: Husk for pokker at backe up jævnligt. Vi er så tilbøjelige til at glemme det. Og vupti er alle data væk, i et enkelt lynnedslag, for ikke at tale om omkostningerne ved tidsforbruget med at rekonstruere, hvad der lå. Plus erstatningerne af sele maskinparken. Husk for eksempel lige, at en almindelig husstandsforsikring som regel ikke dækker udstyr købt i erhvervsmæssig sammenhæng, således ikke udstyr i et hjemmekontor, der bruges til erhverv.

Thunder and storm – kom bare an.

[tags] forsikring, backup [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 17. juli 2009 i kategorien: Bloggerhverdag,Gode råd . Andre indlæg af

2 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Karin Høgh  |  17. juli 2009 kl. 17:45

    Ja, lad det lyne, lad det tordne. Jeg har en online backup, som jeg er rigtig glad for – jeg bruger Keepit.com, som koster 29 kroner om måneden. Og det har allerede reddet mig et par gange, at jeg altid kan gå tilbage og finde backup´en fra en bestemt dato. Det med at smide over på en ekstern harddisk – indrømmet – det får jeg bare ikke gjort.

    Men jeg må sige, at jeg er rystet over, hvor mange, der slet ikke gør noget – og jeg får koldsved bare ved TANKEN om, hvad det ville betyde for min virksomhed, hvis det værste skulle ske.

    At lynet slog ned og min PC døde …..arrrgh

  • 2. abelone glahn  |  20. juli 2009 kl. 12:48

    Og tordnede det overhovedet ?! Ikke så meget som en enkelt gang !
    Ikke et lyn, og kun 5 cm regn
    Nå, men backuppen kan man altid bruge.

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: