Om (h)øresnegl og død musearm

Skrevet af Abelone Glahn

musearm var i virkeligheden telefon_holde-skade

Ja, det er så mig med bluetooth-øresnegl.
Og hvorfor så det?!

Igennem længere tid har jeg lidt af en død arm. Det er sjovt nok min venstre arm, som jeg ikke bruger til mus, men mine symptomer på den venstre arm er de samme som beskrives, når der er tale om en musearm, altså en arm, der lider under musebevægelserne. Så jeg har musearm.
Den “dør” langsomt i løbet af en arbejdsdag, gør ondt hele natten og forhindrer mig i at sove igennem.

Noget måtte gøres. Jeg spurgte så ud på Morgendagens Heltinders meget aktive postliste, jeg er med på, ligesom jeg kastede spørgsmålet ud på min profil på facebook :
Hvad gør jeg ved en musearm?

Jeg fik så mange søde og deltagende svar, med råd lige fra at få akupunktur til at klare det med en løbetur. Jeg fik konkrete navne og adresser på en masse fagpersoner, som andre havde opsøgt, og jeg fik først og fremmest vide, at jeg skulle gøre noget ved det hurtigt, for ellers ville det kun blive værre.

I et af brevene stod der noget, jeg hæftede mig ekstra ved:
Der stod: Er du sikker på, det er en musearm?
Det var jeg jo netop ikke, fordi det er min venstre arm, der har det skidt.

Et par dage efter mit brev til postlisten kom min bogholder Bente Mogensen på sit ugentlige besøg. Også hun er på Heltindernes fortrinlige postliste og havde læst mit brev.
– Du skal købe dig et headset! sagde hun.
Jeg var ret forbløffet, for hvad havde dog et headset at gøre med min musearm??
Alt, svarede hun, der sidder overfor mig hver uge. – Du holder hovedet på skrå med skulderen helt trukket op, når du taler i telefon, og dét gør du jo længe og tit. Det er nok derfra, dine smerter stammer.

Instinktivt gjorde jeg bevægelsen, op med skulderen, som for at presse telefonrøret fast, og AVAV, der var ingen tvivl om, at hun havde fuldstændig ret.
Dét var en virkelig AHA oplevelse. Det var overhovedet ikke en musearm, men en telefonarm.

Jeg har nu

– fået den første fysioterapibehandling og skal gå i længere tid, avav, siger jeg bare

– fået en BodySDS behandling, også Avav

– fået en henvisning til en neurolog, for at få undersøgt, om der er nerver alvorligt i klemme

OG, så har jeg købt mig en bluetooth til min mobiltelefon, så den også kan fungere, når jeg kører bil.

Kønt er det ikke. Jeg synes, man ser komplet fjollet ud, især når man glemmer, at man har sådan en bluetooth i øret og går ind på posthuset eller til købmanden.

Men jeg kan mærke, det er rigtigt.

Nu skal jeg bare vænne mig til at bruge den – det er sgu ikke det allernemmeste med øreringe og solbriller. Og det er altså noget selvsmagende at stå og tale lige ud i luften på en station, som jeg skulle forleden, da jeg fik en længere opringning, mens jeg ventede på et tog. På en eller anden måde virker det mere plausibelt og undskyldeligt, at man står med en mobiltlefon presset op til øret, end at man bare står og taler ud i luften.

Nå, men det må jeg se at vænne mig til. Det hjælper på armen, håber jeg.
Fortsættelse følger om nogle måneder, hvor jeg vil fortælle, om behandlingern har virket.

[tags] musearm, bluetooth, smerter i arm [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 5. maj 2009 i kategorien: Diverse . Andre indlæg af

2 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Stine Gotved  |  7. maj 2009 kl. 08:08

    Godt du fandt ud af hvad det var! Vi har så mange vaner og bevægelsesmønstre, der er skadelige i længden – og netop udenfor bevidsthedens rækkevidde.
    (Jeg mindes engang hvor min onkel bekymret gik til lægen med en hævet øm knop på brystet, lige over brystvorten. Lægen hummede og brummede, og spurgte så til overtøjet. Overtøjet?? Ja, ganske rigtigt – min onkel havde fået hippie-moderigt cowboyjakke, og tillagt sig en vane med hele tiden at åbne-lukke trykknappen på brystlommen! Det var så dén bekymring – dygtig læge, siger jeg bare)!

    Pas i øvrigt på med din nye øresnegl – det er ikke en naturlov, at du behøves at bruge den i bilen. Jeg oplever det selv ret ubehageligt at snakke med en der kører – bortset fra baggrundsstøjen giver det en fornemmelse af, at bevidstheden svipper til og fra; at vigtigere ting fjerner fokus fra samtalen – og det er jo ikke løgn! Så overvej, hvilken type samtaler der kan tåle det – og hvem man hellere må snakke med, med fuld tilstedeværelse!

    Fortsat god bedring – og på gensyn!
    Stine

  • 2. abelone glahn  |  9. maj 2009 kl. 19:45

    Enig! Det er bestemt ikke ufarligt at tale i bluetooth, det har jeg allerede erfaret.
    Og man bliver egentlig terroriseret ret meget af den: forleden ringede den midt i et farligt kryds, og jeg syntes jo, jeg skulle tage telefonen. Det ville have været trafik-sikrere hvis jeg havde undladt, det indrømmer jeg blankt.

    Men min skulder har det bedre. Du må tænke på, at jeg kører til københavn et par gange om rugen – det tager 1½ time hver vej, så en del forretninger kan godt ordnes på motorvejen uden de store distraktioner. Det er straks anderledes i bykørsel.

    fin historie med cowboyjakken! Dygtig læge!

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: