Om bøger og blogs og markedsføring

Skrevet af Abelone Glahn

Karina BjerregaardGrafik Karina Bjerregaard
Har du nogen sinde haft lyst til at skrive en bog, men været i tvivl om, hvordan det skulle gribes an?
Har du haft lyst til at bruge en ghostwriter – altså få en anden til at hjælp med at skrive den , eller har du et bogmanus, der kræver en gennemskrivning, men du aner ikke hvem og hvordan det skal gøres?

Eller vil du arbejde med at markedsføre din egen bog via nettet?

Freelancegruppen i Dansk Journalistforbund indtager Bogmessen, Bogforum 2009, med en stand, der retter sig mod praktisk bogskrivning. I tre dage er der superpraktiske indlæg og fortællinger fra forfattere, der selv har stået der og som øser af erfaringer og tips.
Se det fulde og spændende program her:

Jeg taler derinde fredag Kl. 14.00-14.20

Forfatteren Abelone Glahn blogger på forlaget Børsens blog, dedikeret til mikrovirksomheder, Børsen Mikro. Gennem bloggen skabes relationer og kontakt med læsere, en positiv synlighed om bogserien og dens redskaber. Abelone Glahn interviewes af journalist Lotte Kirkeby Hansen.

Jeg taler også om samme emne, men folder det lidt mere ud dagen efter:

Lørdag Kl. 13.00-13.30:

Ny og anderledes markedsføring af bøger. Hvad med at potcaste eller downloade en bog gratis? Eller blogge med potentielle læsere? Hvad med at skabe kontakt via Facebook, sms og web? Dan Larsen og hans H.O.L.G.E.R. bøger samt Abelone Glahn, Børsen Micro er i front med ny markedsføring. De fortæller om mulighederne til journalist Hanne Fokdal Barnekow.

Da jeg i høj grad bruger mig selv og mine egne oplevelser i mange af mine bøger, fortæller jeg om dette samme lørdag Kl. 14.00-14.20:

For forfatteren Abelone Glahn handler det om at bruge sig selv og sine oplevelser, og det kræver en delikat balancegang mellem det private og det personlige. I et interview med journalist Iben Danielsen, fortæller hun hvordan en tvillingefødsel og en mikrovirksomhed udmøntede sig i bøger.

Vel mødt på Bogmessen, hvor også Børsens Forlag er til stede med nogle af de nyeste udgivelser.

[tags] [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 11. november 2009 i kategorien: Bøger,Gode råd . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: