Om at få skældud i en stillekupé

Skrevet af Trine Kolding

Har netop været en tur i Århus for at undervise og har bevidst bestilt plads i en stillekupé begge veje, fordi jeg har en del skrivearbejde.

På vej hjem opstår lettere kaos på grund af forsinkelser og rod i pladsreservationerne. En nydelig klædt ældre herre kommer ind i vores lille kupé og indleder straks en samtale med passageren overfor. Efter en god og spændende kursusdag er jeg træt i hovedet og har virkelig set frem til fred og ro. Lidt rester af flinkeskolen sidder stadig i mig, så først efter længere tids overvejelse, spørger jeg høfligt, om de ikke vil være søde at respektere stillezonen. Damen undskylder, mens herren fortsætter en tid endnu.

                                  Ssschh! 

Senere på rejsen gentager seancen sig. De snakker længe, jeg venter længe. Og endnu en gang beder jeg pænt om ro. Og så skal jeg ellers love for, at den nydelige herre viser tænder! Efter en regulær skideballe til mig, henvender han sig til togpersonalet, som bekræfter, at der ikke må føres samtaler. Uha, resten af turen får jeg slet skjulte hentydninger. Der bliver tysset, hvisket og sendt vrede blikke. Et kort øjeblik føler jeg mig hensat til barndommens skolegård, hvor man straks fik at mærke, når man havde trådt lidt ved siden af fællesskabet.

Men ret skal være ret, og jeg ærgrer mig, da vi når til Odense, og jeg må stå af for at skifte tog. Indrømmet –  det er barnagtigt, men jeg ville have nydt at blive siddende hele vejen til København…

Mange stille hilsener,
Trine Kolding

[tags]stillekupé, Århus, pladsreservationer, stillezone, Odense, København, Trine Kolding [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 6. maj 2008 i kategorien: Bloggerhverdag . Andre indlæg af

2 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Abelone Glahn  |  7. maj 2008 kl. 09:38

    Hvor har jeg tit været ude for det samme!
    Jeg gjorde det igen forleden, hvor jeg – ovenstående lignende erfaringer in mente – indledte meget smilende min forespørgsel til de snakkende sådan her:

    “Jeg er en rigtig harpe, og nu harper jeg virkelig over jer: dette er en stillekupe osv osv”

    Jeg tog på den måde brodden af henvendelsen med det samme, men fik ro øjeblikkeligt.

    Jeg har brugt det samme trick overfor to temmelig opstemte let rockeragtige fyre, som klart var kommet ind i den forkerte kupe, men som ikke havde i sinde at flytte sig.
    Det medførte ro, men også disse slet skjulte hentydninger resten af vejen – de var dog i det mindste så morsomme, at resten af kupeen ikke kunne lade være med at smile ad de to, når de hyssede på hinanden og sagde ” Damen overfor vil have ro”

    Men irriterende er det.
    De to piger, jeg tyssede på forleden, glimrede iørigt ved at snakke højt netop som togstewardessen over højttaleren indprentede at man skulle tie stille i stillekupeerne…..

    Abelone

  • 2. Abelone » Apropos a&hellip  |  7. maj 2008 kl. 09:59

    […] Trine Kolding har blogget om at tale i en stillekupe og hvad det kan medføre af bøvl. […]

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: