Nytårsforsæt: Slet overflødige mails

Skrevet af Abelone Glahn

Jeg har forsøgt at begrænse mine forsætter i nytåret til dem, der er en vis sandsynlighed for at holde.

Det mest vidtgående troede jeg, ville være at lade være med at drikke kaffe, men efter en prøveperiode allerede i november og delvis december viser det sig faktisk at være lettere end jeg troede, og jeg har det oven i købet bedre i maven.

Et mindre vidtgående nytårsforsæt er at slette læste mails, som jeg ikke tror, jeg får brug for. Det viser sig nu at være det mest vidtgående af mine forsætter.

Jeg har nu forsøgt at praktisere sletningen i tre dage, og det er da også lykkedes mig at slette en hel masse, men det ligger simpelthen ikke i fingrene. Jeg gemmer stort set alle mails.
Jeg har arkiveret dem halvårsvis, og det viser sig, at jeg gennemsnitligt er inde 5-6 gange på en måned i et af de gamle arkiver, som jeg har tre år tilbage.

Så hvordan skal jeg dog vide, hvilke mails jeg får brug for ?

Mit nytårsforsæt 2008 er jeg derfor allerede begyndt at tilpasse virkeligheden.
Jeg sletter, hvad jeg næsten ikke tror, jeg nogen sinde får brug for, og så må jeg gamble med, om det er fatalt.

Min største mailudfordring kommer jævnligt: “Vil du autoarkivere dine gamle emner nu ?”, spørger maskinen. Jeg ved ikke engang, hvor jeg finder dette autoarkiv!
I mange år sagde jeg nej. Dét var til gengæld fatalt, for på min forrige maskine var der en uudtalt, uoplyst limit for antal gigabyte post, ( Outlook 200 har en grænse på 2 Gigabyte, bare så du ved det) og crash sagde det en dag, da jeg overskred den.
Resultatet var, at jeg mistede ikke alene en lang række mails, men også en ustyrlig bunke adresser. Dét var slemt.

Så med dét in mente forsøger jeg virkelig at  slette i år.

Svært for en Krebs, skal jeg hilse at sige. Vi gemmer ALT.

Hvordan går det med dine nytårsforsætter?

newyear

[tags] nytårsforsæt, mailkultur [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 3. januar 2008 i kategorien: Bloggerhverdag . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Jørgen Toldsted  |  4. januar 2008 kl. 12:59

    Godt nytår! Autoarkiver er faktisk en ret smart funktion, specielt for os, der aldrig ved, hvad vi måske atter en gang kan få brug for 😉
    Du finder dit autoarkiv (varierer sikkert lidt i ft. ootlook-version) under Funktioner/Indstillinger/Andet/Autoarkiver. Du kan siden sætte separate indstillinger for hver enkelt af dine mapper. Jeg autoarkiverer f.eks. slettede mails, hvilket gør det meget lettere at slette.

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: