Netværk – giv uden at forvente en masse…

Skrevet af Julie Lindegaard

Jeg har i dag været på Syddansk Universitet og holdt et oplæg om netværk for Unge Kommunikatører under Dansk Kommunikationsforening.

Deltagerne var alle studerende – og det glæder mig faktisk rigtig meget, at de allerede under uddannelsen tænker i netværk – som karriereredskab. For det er vigtigt.

Min egen erfaring er at netværk er afgørende. Min allerførste opgave fik jeg via mit netværk fra studiet.

Siden har jeg arbejdet mere bevidst med mine netværk – og da jeg flyttede fra Århus til Svendborg opdagede jeg til min skræk, at jeg intet netværk havde i Svendborg (ud over bedsteforældre, der var årsagen til, at vi flyttede).

Jeg fandt sammen med Rikke Bekker fra B-Film, og da vi begyndte at undersøge mulighederne for netværk i Svendborg viste det sig, at byen seriøst manglede netværk for “sådan nogle som os”.
Vi fandt sammen med en flok andre skæve freelancere og kreative sjæle med mindre forretninger – og etablertede Ge9. (Geni) I dag er vi omkring 80 medlemmer – og jeg kender en stor del af dem i kraft af mit tidligere formandsskab…. Jeg kan henvise kunder, bruge underleverandører, udvikle opgaver og har en masse sjove mennesker at drikke fredagsøl sammen med….. Men i første omgang handlede det om at lære nye folk at kende. Jeg blev valgt som formand og har lagt et hav af timer i netværket – alene, fordi jeg synes det var sjovt. I dag kan jeg se, at alt det jeg har givet ud er kommet tifold igen – i dag har jeg et stærkt lokalt netværk af samarbejdspartnere, underleverandører og en lang række gode kolleger.

Uden netværk kunne jeg ikke løfte mine opgaver – og uden netværk havde jeg ikke haft medgang og fundament for at ansætte min nye medarbejder…(som jeg i øvrigt også ansatte via mit netværk)

Netværk er en sjov størrelse – hvis du går ind i dem med hensigten at give, så får du tifold igen…. Det var i virkeligheden dagens vigtigste pionte i forhold til de studerende. Nu givet videre til jer.

Hvilke erfaringer har I med at gå ind i netværk med den indstilling?

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 9. april 2008 i kategorien: Markedsføring,Netværk og networking . Andre indlæg af

3 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Trine Kolding  |  10. april 2008 kl. 07:21

    I min studietid på CBS var jeg aktiv i forskellige netværk. Blandt andet som formand for et studenterudvalg under HK hvor jeg, ligesom du, lagde rigtig mange ulønnede timer i det. Det gav mig en masse kompetencer, erfaringer og specielt et bredt netværk i hele landet. De lønmodtagerjobs, jeg har haft, har alle afsæt i dette netværk. Selv i dag har jeg samarbejdspartnere og kunder med rødder herfra. Det betaler sig absolut at investere tid og ressourcer i netværk. Måske ville det endda være en idé at dedikere en fast del af arbejdstiden til at netværke.
    Mange hilsener, Trine

  • 2. Anne Hansen  |  10. april 2008 kl. 09:16

    Jeg har indset at som nystartet fri agent er der lang vej ud til kunderne. Jeg har været gæst et par gange i forskellige etablerede netværk og til min overraskelse er jeg hver gang kommet hjem med et par åbne døre til videre bearbejdelse. Så Ja, min erfaring taler kun for at dedikere en fast del af arbejdstiden på ugebasis til at møde op, netværke, udvide horisonten og dele.

  • 3. julie lindegaard  |  13. april 2008 kl. 14:11

    Kære Trine og Anne
    Tak for jeres respons – jeg oplever også at netværk er en god investering – og jeg oplever heldigvis også, at rigtig mange selvstændige er bevidste om det. Langt værre ser det ud for mine fatsansatte kolleger og venner….Mange overser vigtigheden af at udvikle netværk med andre i samme branche, brancher, de gerne vil hen imod eller måske potentielle nye arbejdsgivere. Forleden hørte jeg, at kun 30% af alle jobs bliver slået op. Det er mange jobs, man går glip af, hvis man ikke kan netværke sig til de 70% men udelukkende søge de 30% opslåede stillinger….
    Med venlig hilsen Julie

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: