Når du skal arbejde med en freelancer:

Skrevet af Abelone Glahn

Når man som arbejdsgiver eller som hovedentreprenør skal arbejde med mikrovirksomheder og freelancere som underleverandører eller som midlertidig arbejdskraft med specialkomptence, er der er en række punkter, som arbejdsgiveren skal være opmærksom på:

Tænk langsigtet – du skal opbygge en relation, der skal holde længe. I skal behandle hinanden ordentligt, og finder du først en god mikro, som løser den opgave, du har stillet, kan det betale sig at holde kontakten, fordi du så slipper for at skulle starte forfra med en anden.

Hav en helhedsforståelse for, hvad der kan lægges ud til eksterne og hvad det vil være fornuftigst at holde inden hus. Vælg det, som den eksterne er bedst til. Så får du mest for pengene.

Beskriv opgaven med målbare mål – sørg for at opgaven er beskrevet på en måde, så I for eksempel har fastlagt midtvejspunkter, hvor resultaterne kan måles. Sørg for, at de opstillede krav vitterlig også er realisitske at måle på: Hvordan vil I for eksempel måle, om mikrovirksomheden, der påstår at kunne lave forbedringer i ledelsen, vitterlig også har gennemført forbedringer. Nogle gange kan opgaven være svær at måle på, og det er vigtigt, at I bliver enige om, hvad der skal måles og hvornår.

Sæt et godt team sammen – sådan at den løst tilknyttede også efterlader noget viden blandt dine medarbejdere, når vedkommende er rejst igen.

Lær at forhandle – mærkeligt nok er der rigtig mange mellemledere, der ikke har købmandsskabet i sig, og er uvante med at forhandle en kontrakt, der er god for begge parter.

Se på mikrovirksomhedens netværk – når du hyrer en mikro, er det ikke kun personen selv, men også det netværk, vedkommende har, der kan komme i spil. Mikroen kan tit finde lige den rette person til en yderligere opgave, så du selv slipper for at skulle ud at lede.  Og har du først tillid til din mikro, er det ret sikkert, at vedkommende henviser til andre, som du kan have tillid til.

Læs  iøvrigt artiklen her på Mikronet

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 24. januar 2010 i kategorien: Kontrakter og lovstof,Mikrovirksomheder,Personale . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: