Når de gode historier er opspind…

Skrevet af Julie Lindegaard

Ja, det er altså for galt – hele den danske (og især den fynske) verdenspresse gik amok over den “gode historie” at fynske Heidi var blevet snydt for x-faktorfinalen i morges…Og ja, radioen citerede Politiken for historien – mens også Ekstra Bladet havde den på forsiden.
1. april er de gode historiers festdag – historierne bliver ikke bedre end i dag.
Jeg husker stadig, da jeg som barn var på ferie med min familie på fanø og min far vild og blodig kom løbende ind og råbte til os tre små poder: “Der er en ørn, der er fløjet ind af soltaget i bilen – kom og se”. Vi styrtede ud af lejligheden, klarede alle trapperne, rundt om huset over parkeringspladsen og hen til bilen for at konstatere, at fuglen var fløjet…Min far var ved at dø af grin bag ved os, og kunne nærmest ikke får ordet “Aprilsnar” ud mellem grineflippet.
ØV!!!!

I år er jeg kun hoppet på aprilsnaren en enkelt gang, – so far – da min veninde over skype proklamerede at hendes otte månder gamle dreng skulle være storebror…Straks begyndte jeg med Ih, åh og uh – hvorefter der kom et smileysmil med efterfulgt Aprilsnar!

Og straks kom minderne om den forsvundne ørn op igen….

Hvad er din bedste aprilsnar?

[tags] Aprilsnar, medier [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 1. april 2008 i kategorien: Diverse . Andre indlæg af

2 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. abelone glahn  |  6. april 2008 kl. 09:22

    Jeg har ikke selv en god aprilsnar, men jeg er hoppet på adkillige undervejes. en sejglivet en i vores familie er den, som stammer fra DR, mener jeg, som bragte et indslag om årets spaghettihøst.
    man så billeder af træerne, hvor spaghettierne voksede, så de lange spaghetti tørre i solen og hørte lit om høsten, man var bange for skulle slå fejl.

    Vi har ideligen fortalt om disse spaghettitræer, også uden for aprilsnarstiden, og det har børnene aldrig tilgivet os – for de troede selvfølgelig på de voksne.
    Abelone

  • 2. julie lindegaard  |  6. april 2008 kl. 20:54

    Hej Abelone
    ja, de voksne er troværdige, og når vi fortæller historier, så bliver børnene snydt – eller gør de?
    måske vænner vi dem til at stille spørgsmålstegn ved virkeligheden – og det er vel i grunden en god egenskab, ik?

    Det er ihvertfald en god egenskab at bruge sin sunde fornuft, når man læser aviser, men da medierne i langt de fleste tilfælde har en høj troværdighed er det vel også problematisk, at de 1. april smider en masse historier afsted, der er sande – eller så tæt på som muligt – for så at blande det med en enkelt eller to aprilsnar?

    Jeg synes det er problematisk – for selv om aprilsnaren er så tyk så tyk – så overgår virkeligheden ofte fantasien – se bare mit seneste indlæg om den gravide mand ……
    Hvad mener I andre?

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: