Når CV og ansøgning ikke passer

Skrevet af Anette Sand

Erhvervsbladet har en artikel med overskriften “En ud af otte ansøgere lyver” den 30. januar. Det handler om at pynte på sit CV. Og det skal nok passe: At nogle ønsker et bestemt job så meget, så de er klar til at “dreje virkeligheden” sådan, at de selv kommer til at fremstå i et gunstigt lys.

Et er at redigere lidt i CV-et. Noget andet er gemene løgne i ansættelsessamtalen. Jeg har haft en ansøger til samtale i sommers, som mente at kunne stort set alt inden for bogholderi, og da han startede i en prøveuge ikke kunne kende forskel på hverken debet eller kredit – eller for den sags skyld på punktum og komma i beløbsangivlser. Han holdt i tre dage – og jeg spørger mig selv, hvad han da fik ud af det?

På den anden side, har jeg også haft en medarbejder, som var knalddygtig. Men som var lige ved ikke at komme til samtale, fordi det ikke fremgik af hendes ansøgning, at hun faktisk var en meget kompetent bogholder. Det var en beskeden, kort ansøgning, som slet ikke ydede medarbejderen fuld retfærdighed, og hun ville være blevet valgt fra, hvis ikke det var fordi, vi havde fået så få henvendelser. Og i dette tilfælde var det jo heldigt for os og medarbejderen, at der er så få bogholdere på markedet.

Det er forskelligt, hvad den enkelte arbejdsgiver lægger vægt på, når henvendelser fra jobansøgere læses igennem. Jeg interesserer mig ikke så meget for CV-et, men jeg vil gerne, når jeg har læst ansøgningen, sidde med en følelse af, at denne medarbejder signalerer: “Jeg kan det job, og jeg vil gerne være hos jer. ” Det kan altså svare sig at gøre lidt ud af afsnittet om, hvorfor man søger jobbet.

For meget og for lidt… Nogle ansøgninger virker som en bruttoliste, hvor alle opnåede resultater og projekter er beskrevet yderst detaljeret, også de, som ikke har noget som helst med den ledige stilling at gøre. Den slags er trættende. En ansøgning skal helst kunne holde sig på en side – eller lidt hen på side 2 – og så skal den være læsevenlig. Overblik og overskud  er det indtryk man får, af en veldisponeret og målrettet ansøgning. Så kommer man til samtale. Uanset at der er huller i CV-et. Det er ikke nødvendigt at lyve.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 3. februar 2008 i kategorien: Bloggerhverdag . Andre indlæg af

2 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Abelone Glahn  |  4. februar 2008 kl. 15:48

    Det viser sig, at man af de kandidater til jobs, som bliver undersøgt via nettet, bliver kasseret , fordi headhunterne lige frem kan læse, at de lyver.
    Det er som oftest løgn om kvalifikationer, om uddannelser, om øvrige whereabouts, der afslørees i uskyldige sætninger på Facebook eller My space. her afsløres også mere lyssky virksomhed, som kanduidater er indblandet i og som omtales i sidebemærkninger på onlinefora.
    Så det bedste råd er, som vore forældre også sagde til os: man må ikke lyve.
    abelone

  • 2. Anette Sand  |  10. februar 2008 kl. 16:08

    Ja – og som du fortæller vidt og bredt: Man skal passe på, hvad man roder sig ud i på internettet, det bliver ALT SAMMEN en del af ens virtuelle profil 🙂

    /Anette

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: