Morgenavis, mikrofon og memory-fastholdelse

Skrevet af Abelone Glahn

mikrofonen fastholder tankerækken

Jeg har anskaffet mig en lille mikrofon, som jeg kan bruge som en slags diktafon. Den udmærker sig ved, at den er dybt simpel, ligner et stykke legetøj (så dén er der ingen, der gider at stjæle – den ligner sådan noget, der ligger i en cornflakespakke) OG så er den forsynet med et indbygget USBstik: Når jeg har optaget, hvad jeg vil sige, stikker jeg mikrofonens bund ind i computeren og overfører lydfilen så nemt som en hvilken som helst anden lydfil.

Hvorfor er det lige smart? Det er det, fordi jeg meget ofte på løbeture eller cykelture eller i andre transportsituationer i bil sidder og formulerer noget, jeg skal skrive senere. Det er utrolig svært at memorere lange passager, som jeg udtænker i hovedet, og når jeg endelig kommer til en pc, har jeg glemt halvdelen. Desuden sker der som regel det, at når jeg begynder at skrive min tankerække ned – undtagen når jeg praktiserer flowskrivning – tager kontrol-genet over, og jeg begynder med det samme at gå tilbage og rette slagfejl eller sproglige fejlformuleringer. Med andre ord, det dræber den flydende formulering.

Det direkte flow
I søndags var jeg ude at løbe tidligt om morgenen. Jeg skulle senere på dagen arbejde med en artikel, som havde drillet mig længe, og på løbeturen fandt jeg den rigtige indgangsvinkel. Jeg memorerede og memorerede, men jeg havde ikke lyst til at løbe hjem og gå direkte til computeren og skrive ned, for jeg ville gerne i bad først.
Jeg turde alligevel ikke andet, og der skete præcis det, jeg forventede: Jeg satte mig, fik heldigvis skrevet langt ind i den tænkte formulering, men så gik jeg i stå, begyndte at rette, og møgfrøs i mit svedige kluns.

Så tænkte jeg, at jeg måtte afprøve mikrofonen: I stedet for at gå i bad cyklede jeg op på tanken efter søndagsaviser ( jeg bor på landet, så det er en lille tur på 3 km), og om halsen tog jeg så mikrofonen, hvori jeg på vejen indtalte de følgende passager til artiklen, som jeg nu havde hjernen fri til at formulere forskellige varianter af. Samtidig afprøvede jeg, hvad mikrofonen kunne trække, med kort snor om halsen og med lang snor, med modvind, uden vindhætte, og med traktorer med nyhøstet korn i anhængere passerende.

Det gik forholdsvis godt lydmæssigt Lyt selv her . Lyt selv her

Og det gik mere end glimrende indholdsmæssigt. Jeg fik nærmest på min løbetur og den efterfølgende avistur “skrevet” hele min artikel mundtligt.  Og lige taget et snapshot med min mobil.

Mikrofonen har jeg købt gennem podshop og har afprøvet den i forskellige sammenhæng.
Den er så tilpas rædsom og barnlig i sin udformning, at dens uformelhed giver en god stemning, når jeg interviewer folk. Jeg har den i min taske og er spændt på, hvor længe den holder, men den har allerede været ude for lidt af hvert, så dens plastic-udseende til trods er den solid.

Hvorfor bruger jeg dog ikke en mobiltelefon med optager?
Fordi
a) funktionen i mobiltelefonen er svær at finde
b) når man løber og sveder, er det ikke fedt at skulle håndtere små taster, uden briller 
c) tænk nu hvis telefonen ringer samtidig 
d)  jeg gider ikke have telefon med på turen, og den kan ikke hænge ordentligt om halsen.

Så dette er en anbefaling til andre, der ahr brug for at fastholde tankerækken på den mest lowtech-måde.

[tags] podshop, easispeak, diktafon, skrivetip, flowskrivning [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 10. august 2009 i kategorien: Bloggerhverdag,Gode råd . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Podblog | Karin Hø&hellip  |  12. august 2009 kl. 11:02

    […] med brugervenligheden, enkeltheden, var også dét, der fik Abelone Glahn, kollega og redaktør, til at falde for Easi-Speak. Hun bruger den til “memory-fastholdelse” – som diktafon, når hun er ude og cykle og […]

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: