Mine bogfavoritter til den selvstændiges juletræ

Skrevet af Abelone Glahn

I åres løb har jeg læst en hel del bøger, som jeg gerne vil anbefale andre at lægge under træet hos den selvstændige:

E-værksætteren – din guide til den professionelle netbutik
Jeg har anmeldt den på Mikronets side, men vil lige opsummere, at det er en fremragende bog til den, der har startet eller som vil starte e-butik. Spækket med gode og ofte selvoplevede råd fra forfatteren Lea Skov Lindbæk, der med stort held driver aura4laura.
Jeg skal bruge det nye år på at rette op på min egen butik med Leas bog som vejleder.

Befri dit arbejdsliv – der er andre veje end 9-17.  Skrevet af journalisten Louise Reseke, er en anden af de bøger, jeg har nydt i år. Den giver en indsigt i, hvordan man kan tilrettelægge sit liv på en anden måde end den traditionelle. Jeg mener selv, jeg har tilrettelagt mit liv på en anden måde end en “almindelig lønslave”,  men jeg fik rigtig mange input til andre måder at styre noget af min tid på.
Anmeldt på Mikronets side af Susi Frastein, der som forfatter og garvet kvindesagspolitiker nok har en kritisk holdning, også til hvordan kvinder forvalter deres tid. Louise Reseke blander interview med prakisk information. Dejlig befriende ikke kun at få løse interview, men få dem sat ind i en faktuel sammenhæng. Nem at gå til.

Og til dem, der er i designbranchen vil jeg lægge “På Sporet af en trend” af Henrik Vejlegaard og “Instant icon” af Jens Martin Skibsted og Sune Aagaard, begge bøger tager fat på, hvad der gør en opfindelse, en ide, et produkt til noget, vi husker længe – enten fordi det indgår som del af en trend eller bliver til et ikon, nærmest øjeblikkeligt.

Begge bøger har jeg kun skimmet endnu, men jeg glæder mig til at gå dybere i dem – OG jeg vil tillade mig at lægge et par læsebriller ved, for Instant Icon er sat med en ulidelig lille skrift. Æv.

Fra BørsenMikros egen hylde kan jeg jo kun anbefale samtlige bøger 🙂
Om Peter Lind Nielsens bog “Har vi en aftale” kan jeg tilføje, at den notorisk har sparet mig for mange tusinde kroner allerede, og at han kommer og fortæller mere om samarbejdsaftaler i Nykøbing Falster den 16. januar  ved en nytårsbrunch for selvstændige arrangeret af Mikronet og ErhvervsrådLoland Falster.

Har du et kvindeligt familiemedlem, der  er i gang med en virksomhed, og vil du række hende en hjælpende hånd, er det ubetinget Karen Lumholts bog “Fra biks til business”, du skal give.
Det er den eneste bog på det danske marked, der tager fat om nælden og giver kvinder et ordentligt spark fremad i professionaliseringen af deres virksomhed, så kvinder ikke kan blive ved med at blive kritiseret for kun at ville dyrke “hobby- og livsstilsvirksomheder”, som man i erhvervsstatistikkerne og i dele af det etablerede og ignorante erhvervsliv tillader sig at kalde det, de ikke kan kategorisere som vækstvirksomheder!
Hun vokser selv pt – læs om hendes nye udvidelser.

Og så må man ikke glemme den praktiske bog, der gør din virksomhed synlig – og som den selvstændige, som får denne bog under juletræet, roligt kan læse i hele året rundt – for det er hele tiden aktuelt at gøre sig synlig.
Bliv synlig i medierne, af Julie Lindegaard.

Husk alle redskaberne til bøgerne – kvit og frit – skriv denne linkadresse på til-Og-fra-kortet:
http://borsenmikro.dk/vaerktoj/

En anderledes “kørebog”:
Jeg læsr gerne fagbøger, men på bilturen mellem Falster og København, som jeg tager et par gange om ugen, har jeg i år haft stor fornøjelse af at høre “Kongemordet” af HanneVibeke Holst. Jeg hørte den, selv om jeg havde set TVserien. Det gav en helt anderledes oplevelse, selv om jeg vidste, hvordan historien ville ende.

Så derfor ønsker jeg mig selv fortsættelsen, Dronningeofret,  på MP3…hvis nogen ellers hører efter….så længe….ja tak,…den behøver ikke engang at være indpakket….hallooo…er der nogen fra min familie, der læser med…..?…….

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 19. december 2008 i kategorien: Bøger,Mikrovirksomheder . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: