Messe for mikrovirksomheder 27.-28. september 08
Skrevet af Abelone Glahn
Vordingborg kommune holder erhvervsmesse for mikrovirksomheder.
Kommunen har dannet det, der hedder Mikromekka, og det er Mikromekka, der indkalder til messen:
Messen finder sted på Møn og er for alle, også selv om de ikke bor i regionen.
Her er de praktiske oplysninger:
Mikromekka – Erhvervsmesse for mikrovirksomheder 27. og 28. september 2008
Sukkerfabrikken, Kostervej 2 i Stege
Alle mikrovirksomheder kan deltage, uanset om de er bosiddende i Vordingborg kommune eller ej.
En mikrovirksomhed defineres af Mikromekka som en virksomhed med under 5 ansatte – men Mikromekka tager det ikke så tungt.
Herudover kan virksomheder, hvis ydelser retter sig specielt mod mikrovirksomheder og/eller iværksættere, også deltage: Lokale banker, revisorer, advokater, A-kasser for selvstændige, private rådgivningsfirmaer o.lign. er meget velkomne på messen.
Mikromekka opkræver 150kr. pr. deltagende virksomhed til dækning af fællesudgifter.
Prisen for banker, revisorer, A-kasser og advokater bliver lidt højere, præcist hvor meget højere er ikke fastlagt endnu.
Hvis du har praktiske spørgsmål vedrørende messen er du velkommen til at rette henvendelse til Kim Dejbjerg Jensen, som er tovholder, enten via mail til kdje@vordingborg.dk eller på tlf. 55 34 02 17
Du kan tilmelde dig messen her
[tags] mikrovirksomheder, mikromekka, vordingborg[/tags]
Opdateret d. 7. august 2008 i kategorien: Mikrovirksomheder . Andre indlæg af Abelone Glahn
Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar
You must be logged in to post a comment.
Følg kommentarer via RSS