Kvindelig blogger fik Årets Vovehals-pris som iværksætter

Skrevet af Abelone Glahn

Det her er bare så god en nyhed, at jeg bringer hele pressemeddelelsen:
Anette Tvedergaard Madsen har netop vundet iværksætterprisen som Årets Vovehals 2009. Anette opsagde sommeren 2008 sit gode og trygge lønmodtagerjob for at kaste sig ud i et liv som Professionel Blogger. Hun er indehaver af, og blogskribenten bag, www.babybusiness.dk  og www.juniorbusiness.dk . Begge blogs omhandler tips og trends til børn i forskellige aldre.

Ivækstprisen blev overrakt hos Berlingske Media, og er et samarbejde mellem Erhvervsbladet, DANA og Mamut. Vækstpriserne uddeles i seks forskellige kategorier.

“Jeg er glad og meget stolt af prisen som Årets Vovehals. Synes det er den helt rigtige betegnelse – eftersom jeg virkelig kastede mig ud på dybt vand, da jeg besluttede at gøre min hobby til min levevej. Ikke mange troede på mit forretningskoncept. Jeg sælger ingen fysiske produkter fra mine blogs. Min indtægtskilde er annoncering.”

Det er hårdt arbejde at være professionel blogger og alene på skansen. Der skal skrives meget, og holdes mange bolde i luften. Anette Tvedergaard Madsen har ingen øvrige indtægter end sin blogvirksomhed. Første medarbejder er netop ansat, og forventningerne til fremtiden er store.

“Jeg tror 100% på min forretningsidé og håber at kunne ansætte gode medarbejdere i løbet af det nye år. Mit læsertal på www.babybusiness.dk  og www.juniorbusiness.dk  vokser dag for dag – og jeg er overbevist om, at den vækst kan overføres direkte til min virksomhed. Jeg håber, at prisen som Årets Vovehals er med til at give andre modet til at springe ud som iværksætter – trods finanskrise og manglende optimisme i omgivelserne, ” siger Anette Tvedergaard Madsen i pressemeddelelsen.

 Og jeg siger bare Tillykke, og velkommen i klubben af professionelle bloggere. Det er simpelthen super godt gået!!

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 18. december 2009 i kategorien: Bloggerhverdag,Gode råd,Mikrovirksomheder . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: