KONFLIKTER KOSTER – PRØV MÆGLING

Skrevet af Nethe Plenge

Konflikmægling – hvad er nu det for noget?
Andre mikrobloggere har skrevet om økonomien i at købe hjælp udefra. Jeg pipper lidt med her.
For nogle år siden lavede jeg et regnestykkesammen med et par mennesker, der havde brugt oceaner af tid og energi på arbejdsrelaterede konflikter. Regnestykket blev bragt i Børsen i marts 2004. To mennesker i konflikt løb op i 27 arbejdstimer på en uge, og det var meget lavt sat. For ikke blot arbejdstimer brugt på ufrugtbare og ukonstruktive møder, men derudover går oceaner af tid til samtaler og ‘hælden vand ud af ørerne’ til familie, venner og forretningsbekendte. Dårlig nattesøvn og tankemylder er yderligere energitærende biprodukter, som alt i alt går ud over produktiviteten og dermed indtægterne – for ikke at tale om humøret. Man kan nu engang ikke have hovedet fyldt af konflikter og samtidig fungere optimalt.
En konfliktmægling kan være den nødvendige hjælpende hånd gennem en opslidende konflikt.
Konfliktmægleren (også kaldet mediatoren) træder til, når mennesker er nået så langt i en konflikt, at de ikke længere kan få eller ønsker at have den anden part i tale. Når man opdager, at man ikke har spor lyst til at tale sammen – når man undgår hinanden. Måske kan man kun se muligheden for at kommunikere gennem andre personer eller medier. Hvis man oven i købet når dertil, at man oplever sig selv som et offer for den andens dæmoni – eller at man får lyst til at ødelægge noget for den anden. Så er det på høje tid at tage konflikten alvorligt og søge en professionel hjælper.
En konfliktmægler (mediator) er mødeleder for en svær, men nødvendig samtale. Hun eller han støtter parterne i få talt om det, de i konfliktens løb ikke har kunnet tale sammen om. Konfliktmægleren må ikke have nogen interesse i mæglingens resultat. Konfliktmægleren skal være upartisk og uvildig. Begge parter skal have tillid til mægleren. Mægleren bliver en slags ‘stand in’ for den tillid, parter i en konflikt sandsynligvis ikke længere har til hinanden.
Konfliktmægling foregår et roligt og uforstyrret sted. Man behøver bare komme med sig selv og sin konflikt. Dagsordenen lægger parterne i løbet af mæglingen med hjælp fra mægleren. Det er konfliktens parter selv, der ved, hvad det er vigtigt for dem at få talt om, og det er parterne selv, der ved, hvad de gerne vil have ud af samtalen. Konfliktmægleren er ikke en tryllekunstner, der kan finde fiffige løsninger på de problemer, konfliktens parter måske har bokset med i flere år. Hvis en konfliktmægler indlader sig på at foreslå eller ligefrem pådutte parterne en løsning, så er det ikke længere konfliktmægling, der finder sted. Kald det rådgivning eller anden konsulentydelse, men konfliktmægling er det ikke. Og egentlig konfliktløsning bliver det heller ikke, for det er kun parternes egne løsninger, der viser sig at være holdbare i længden.
Nogle mener, det er et nederlag at beslutte sig for konfliktmægling! Blæs på dem. Det kræver faktisk mod og er et stort skridt i retning af en konfliktløsning at beslutte sig for at genoptage kontakten med et menneske, man har mistet tilliden til.
Prisen for en konfliktmægler varierer naturligvis, ligesom priser på andre fagfolk varierer. Derfor får du ingen prisliste her. Og vel koster det da! Lige som din advokat, revisor, mekaniker, elektriker og grafiker koster. Men sammenlign altid udgiften med den tid og de penge, du sætter til ved at lade dig selv og din forretning sejle sin egen sø. Og gør dig selv den tjeneste, at du ikke sætter for strenge krav til dig selv eller mægleren om, at din konflikt, der måske har varet måneder eller år, kan løses på et enkelt, kort møde. Konfliktløsning skal have ro og tid. Tid til besindelse og tid til at sove på de ofte store beslutninger.
En liste over konfliktmæglere kan ses på Foreningen for mediation/konfliktmæglings hjemmeside.

[tags]mægling, konfliktmægling,mediation,tid til konflikt,dagsorden i mediation,konfliktmægler, mediator[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 26. juni 2007 i kategorien: Diverse,Konfliktstof . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Anne Moloney  |  27. juni 2007 kl. 11:55

    Ja, konflikter kræver. Om det er min egen indre konflikt, om det er konflikt jeg har med an anden og om den kommer til udtryk eller ej – eller om det er konflikter mellem andre gruppemedlemmer i min arbejdsgruppe, mit netværk, min familie eller hvor det nu er.
    Jeg tror det var gode gamle Habermas der skrev, at parameter på demokrati er om man kan og om man er villig til at forstå sin modparts synspunkt – ikke dele det, men netop forstå. Og forstå den andens forudsætninger. Det er vel det, vi i vor tid kalder empati. Og rummelighed og accept. Det er det, som det er muligt at nå til enighed om, der bliver udtrykt gennem fælles handling.
    Hvad gør jeg selv? Jeg forsøger at finde ud af om der er en reel interessemodsætning på spil eller om der er tale om misforståelser, sårede følelser, mangel på grænsesætning og den slags. Er der tale om reelle interessekonflikter, så er der nærmest kun rettens vej at gå. Lige nu kan jeg ikke huske, at jeg har haft en reel interessekonflikt, jo, i lønspørgsmål, men det var dengang fagforeningen ordnede den slags. I alle de andre slags konflikter, der er jeg kommet langt med Habermas og egen grænsesætning. Ikke at jeg kan undgå konflikterne, men jeg kan håndtere dem bedre og forebygge at de trapper sig op..

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: