Julie Lindegaard – Det handler om de gode historier

Mit fokus på denne blog vil være synlighed – både når det drejer som om synlighed i medierne, men også andre aspekter af synlighed. Jeg er optaget af, hvordan synlighed kan bruges som strategisk værktøj i virksomhederne – både når det gælder tiltrækning af arbejdskraft, omsætning og gang i butikken, nye samarbejdsrelationer og ja, måske mere tilfredse medarbejdere.

Siden 2002, hvor jeg forlod Danmarks Journalisthøjskole, har jeg været selvstændig i min egen mikrovirksomhed www.lindegaards.com, hvor jeg har arbejdet med undervisning, foredrag, projekter, rådgivning og bøger – alt sammen indefor journalistisk og kommunikation.
Jeg er desuden med-indehaver af Kontorhotellet F17 i Svendborg, samt medstifter af flere andre kontorfællesskaber for mikrovirksomheder, medstifter af det sydfynske erhvervsnetværk Ge9 samt tidligere bestyrelsesmedlem i netværk eksempelvis Morgendagens Heltinder og KommitFyn.

Jeg brænder for de gode historier – og vil gøre en indsats for at endnu flere får fortalt deres gode historier på en professionel måde – både til medierne og til kunderne.

Men livet med egen virksomhed byder også på en masse andet – og jeg vil også blogge om netværk, iværksætteri og mediernes udvikling.

Be Sociable, Share!

Bøger til selvstændige: