Jeg gør det sgu’! Om at flytte på landet

Skrevet af Trine Kolding

Om en måned fejrer min virksomhed fem års jubilæum, og i alle årene har den holdt til i København. Dels fordi jeg selv boede der, dels fordi jeg havde en forestilling om, at placeringen i hovedstaden sendte “et godt signal”.

Nu er jeg imidlertid flyttet ud af byen og har det sidste år haft 2-3 timers transport om dagen, når jeg skulle ind på kontoret. Det er temmelig meget, især med børn i daginstitution. Derfor har jeg på det sidste overvejet, om det var på tide at finde andre lokaler tættere på hjemmet.

Indrømmet, jeg har ligget lidt under for snob-effekten: Firmaadresse i indre København er ikke så ringe endda. Og samtidig tvivlen: Ville det betyde noget for virksomheden at flytte på landet?

Man kan jo overveje sig ihjel, og faktum er, at jeg faktisk ikke aner, om en ny adresse kommer til at få betydning. Så i sidste uge traf jeg beslutningen: Jeg gør det sgu’! Som sagt, så gjort: I morgen flytter jeg til et dejligt kontor – næsten fire gange så stort, som det jeg har nu, men til samme pris. Ligesom huspriserne er også kontorlokaler billigere uden for Storkøbenhavn:-).

                             paa-landet.jpg
                                Tænk, hvis dette virkelig var udsigten fra kontoret!

Jeg siger farvel til gode kolleger. Men vi ses alligevel ikke så tit, for vi er jo ude af huset det meste af tiden. I stedet har vi nu aftalt faste udviklingsmøder. Til gengæld får jeg lejlighed til at møde nye kolleger, mere plads, julefrokost, og det bedste: 7 min. til arbejde til fods! Det må være årets mest tidssparende beslutning:-)

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 20. november 2008 i kategorien: Bloggerhverdag,Personlig effektivitet,Tid . Andre indlæg af

5 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. abelone glahn  |  25. november 2008 kl. 10:19

    Tillykke med beslutningen.
    du kommer til at blive glad for den, med dens plusser og minusser..
    Fortæl lidt om det nye kontor – er det sammen med andre eller er du alene ?
    Abelone

  • 2. Abelone » Fordele o&hellip  |  25. november 2008 kl. 11:41

    […] Trine Kolding, der også blogger her, skriver i går, at hun nu flytter kontor fra København til et sted i nærheden af Tune, så vidt jeg har forstået. […]

  • 3. trine kolding  |  25. november 2008 kl. 19:47

    Hej Abelone
    Tak for kommentaren, som jeg har besvaret i indlægget http://borsenmikroblogs.dk/trine/2008/11/25/vedligeholdelse-af-netv%c3%a6rk-ogsa-med-kontor-pa-landet/
    Jeg glemte at fortælle, at jeg nu har fået lukket kontor for første gang i flere år. Tidligere sad jeg i storrumskontor, men nu åbner og lukker jeg døren adskillige gange, fordi det er helt uvant for mig, at der er så stille:-)
    Trine

  • 4. Lotte Havemann  |  2. januar 2009 kl. 22:43

    Kære Trine
    Tillykke med din beslutning. Jeg synes, den lyder vis.
    Men jeg håber, at du kommer ind til hovedstaden fra tid til anden alligevel. Hvis du gør, må du endelig ringe.
    Knus fra Lotte

  • 5. Trine Kolding » Om &hellip  |  19. januar 2009 kl. 14:54

    […] to måneder siden valgte jeg at flytte min virksomhed til lokaler tættere på hjemmet. To-tre timers transporttid dagligt bare for at komme ind på mit […]

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: