Jeg bor i Amors værelse

Skrevet af Abelone Glahn

Som læsere af denne blog vil have opdaget, er min anden passion ( altså dén ud over mikrovirksomheder) tvillinger.
I disse dage er jeg taget til Ghent i Belgien for at være med på den 12. internationale kongres for tvillingeforskning, ISTS.
Det er helt berusende at være med, selv om vi faktisk først går i gang i morgen: Der er over 250 eksperter samlet, ca 30 af dem er forældre, resten er fagfolk fra læge- og forskerverdnen.

Når jeg synes, det er berusende, er det fordi det er så tydeligt, at vi er her på grund af eet fælles ord, tvillinger. Vi har ikke nødvendigvis noget som helst andt til fælles, men dette ene er aldeles nok til, at vi har masser at tale om. programmet er spækket med interessante indlæg, og også nogle, der er alt for langhårede og dybt inde i forskerverdnen til at jeg kan følge med, men pyt, der er hele tiden tre sideløbende sessions, så der er lidt at vælge imellem.
Det er tre år siden, vi sidst var sammen , hvor kongressen blev holdt i Danmark.

I morgen skal jeg præsentere en ny internetskabt bog, som jeg er gået i gang med at “skrive” om tvillinger. Derom et andt sted:
Da kongressen i høj grad handler om tvillingeforskning, som intet har med mikrovirksomheder at gøre, har jeg valgt at blogge om tvillinger på min private blog www.abeloneglahn.dk, og de, der måtte være interesserede i dette, kan gå derover.

Herfra vil jeg blot fortælle, at Ghent er en meget gammel by grundlagt for mere end 900 år siden. Jeg bor i et gammelt kloster, der er indrettet til hotel, og hvilket hotel!.

Jeg har fået et kanonstort værelse med karnap, køkken og karbad. Hen over sengen er kalkmalet “in Godes zegen ist tal gelegen”, og kyndige tysktalende må gerne hjælpe mig med at sige, hvad det betyder. Værelset ligger i rektorfløjen, som er en tårnbygning. Jeg bor i et værelse, der har været brugt til missionærer, og værelsets helgen er Amor….!

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 7. juni 2007 i kategorien: Bloggerhverdag,Diverse . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: