Indavlet kioskejer … eller: høhø, hvorfor skal det være så kedeligt altsammen?

Skrevet af Nethe Plenge

Forfatteren Søren Lind har et tankevækkende debatindlæg i dagens Politiken om humor og fremmedfrygt, xenofobi.
Jeg citerer fra indlægget Indavlet kisokejer som reklamevits: “Det forgangne år har været en succeshistorie for xenofobiske (fremmedfrygt) kampagner. Vi håner rask væk muslimer, stammenegre og andet etnisk pak” skriver SL med henvisning til bl.a. Danske Spil’s TV-reklamer om den enfoldige, vist nok tyrkiske kioskeejer, der bliver så vild med et nyt spilleapparat, at han trommer hele den samlede fætterfamilie frem fra baglokalet – med slet skjult ironiseren over at indavdrere formerer sig som, ja, rotter. “Det hele tilsynelandende kærligt ment. … I stedet for at erkende, at man er gået over stregen og har opført sig stødende, vender man forsvaret til angreb, og klandrer den, man har jokket eftertrykkeligt over tæerne for at være for primitivt indrettet til at forstå finesserne i det udsagn, vedkommende føler sig forulempet af” skriver SL.
Hvad er nu det for noget? Og hvad har lidt sjov i gaden med konflikt at gøre?
Når relationen mellem mennesker ikke længere er præget af gensidig respekt og anerkendelse, når der er skår i tilliden, så er der efter min opfattelse tale om en mellemmenneskelig konflikt. Man kan nemlig sagtens have konflikter med mennesker, man ikke kender personligt! Når en af vor’ egne blot har fortalt os historier nok, og der skal såmænd ikke så mange til, om hvor idiotiske og umulige andre mennesker er, så er vi helt med på det fortegnede billede af ‘de andre’. Vi forholder os ny til stereotyperne eller lad os sige det mere tydeligt: fjendebillederne. På den konflikttrappe, som man kan læse om i Hånd om Konflikten er stereotyper karakteristisk for en konflikt på ret højt niveau. Og det er stereotyperne, vi jonglerer med i karrikaturer og ironi.
Og JA, for hulen, det ER da sjovt, men KUN når der er respekt og tillid imellem os. Ellers kan det med rette misforstås som en krænkelse af den, der oplever sig udstillet. Humor bliver et våben i konflikten, som en uvenlig eller ligefrem fjendtlig handling. Ligeså morsomme, karriakturer kan være i tillids-tider, ligeså subtilt perfide kan humor blive i en konflikt.
For et år siden gav karrikaturtegningerne af profeten Muhammed i JyllandsPosten anledning til en lignende debat, hvor et synspunkt syntes at være, at Rigtige Danskere har humor, og har man ikke det, så er ma for fintfølende. Og det er ikke tænkt som en positiv betegnelse. Det er “udansk”, så dér fik du den!
I anledning af Muhammedtegningerne beskev jeg, hvordan karrikaturerne gav anledning til et typisk og genkendeligt konfliktforløb – et mønster, der synes at være en universel drejebog for såvel den lille konflikt mellem dig og mig som enkeltmennesker som mellem grupper, organisationer og hele lande.
Konflikter syltet ind i humor har jeg set utallige gange på arbejdspladser, der karakteriserer deres egen tone som “rå men hjertelig”. Desværre viser det sig ofte, at betegnelsen dækker over konflikter på højt níveau, døllet ind i udbredt konfliktskyhed, for “hva fa’en, må vi nu ikke engang grine længere!?”
Og hvad har det så med mikrovirksomheder at gøre?
Jo, vi mikroer er også indvandrere, skævbenede, sære, anderledes og genstand for ironi og grinagtiggørelse, hvor vi kommer frem. Vi mikroer er sårbare, for vi sælger ofte os selv med hud og hår. Vi ‘er’ vores virksomhed. Vores firma og vores identitet er ofte så tæt vævet sammen – læg bare mærke til, hvor mange af os, der bruger vores eget navn som firmanavn!
Så der er god grund til at lære konflikters forløb at kende, så du selv kan tage hånd om konflikten og beslutte, hvor og hvordan du stiller dig, når nogen river tæppet væk under dig.
[tags]xenofobi,fremmedfrygt,humor,konflikt,ironi,mikroviksomhed,fjendebillede,plenge[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 1. juni 2007 i kategorien: Konfliktstof . Andre indlæg af

2 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Hanne elmer  |  1. juni 2007 kl. 10:36

    Hej Nethe

    Jeg læste en artikel af Flemming Jensen i forbindelse med muhammedtegningerne. Han diksuterede hvornår humor blev til hån. For er det ikke det det er, hvis humor indgår i en konflikt?

    Jeg havde ellers en indre konflikt før jeg overhovede hoppede ud i denne min første blog. Først skulle jeg lære e-mail, så sms og nu blog. Holder det da aldrig op tænkte jeg, hvorfor skal man være “lille tekniker” for bare at få kontakt med andre mennesker. Det er da lidt absurd.

    Men nu vi er ved indre konflikt. Har man ikke mange af dem som mikrovirksomhed eller i hevrtfald i starten?
    Hvordan prissætter jeg mit arbejde? Den ene del siger forsigtigt: “høj pris, jeg er da virkelig noget værd. Den anden del skriger: Du kan da ikke forlange Så meget for det”.
    Hvordan overkommer man alle sine indre konflikter som ny iværksætter.
    Et er jo at have en konflikt med andre, men hvad når konflikten rykker ind i ens eget hoved?
    mange hilsner Hanne Elmer

  • 2. nethe plenge  |  2. juni 2007 kl. 08:31

    Kære Hanne, mange tak for dit indlæg. Jeg besvarer det på blogge under overskriften “Indre konflikter – hvad gør man så.” for jeg synes, det er relevant for mange mikroer! Med venlig hilsen Nethe

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: