Hvornår indkalder du til et pressemøde?

Skrevet af Julie Lindegaard

Det er populært med pressemøder – men ofte er det helt unødvendigt og spild af journalisternes tid.
Brug kun pressemøder, når du har en særlig nyhed, der kan bære det. – Det er de færreste mikrovirksomheder, der har nyheder, så store, at de kræver et pressemøde. Men hvis du alligevel har – eller måske er med på en messe eller lign, hvor journalisterne er, – så kan du invitere til pressemøde for at få opmærksomhed og få budskabet ud samtidig til alle medier. Du skal dog huske, at der skal være en god historie, der er relevant. Journalister jagter gode historier. (Det kan ikke siges for tit)

Og de fleste journalister hader pressemøder, fordi de bliver fodret med de samme informationer, og derfor ikke har mulighed for at skaffe forskellige informationer til forskellige vinkler.

Ved mange pressemøder oplever man, at journalisterne kommer op for at stille et uddybende spørgsmål på tomandshånd, alene fordi de ønsker lidt informationer med hjem til deres egne historier.

Vil du alligevel indkalde til pressemøde, så skal du blandt andet huske:
– tilpas det til redaktionernes deadlines (for du ved jo allerede, hvilke medier, der er interesseret i at få til at deltage fra din afklaring af relevante medier for din omtale – se tidl. indlæg)
– inviter alle relevante medier
– sørg for, at fakta og andet relevant informationer er tilgængeligt i eksempelvis små mapper til de fremmødte
– inviter i ordentlig tid – er det nyhedsmedier er det gerne 2-3 dage før, med mindre det er en virkelig stor nyhed
– overvej gode fotomuligheder, der kan give gode billede
– fortæl om emnet i indbydelsen, da det giver journalisterne mulighed for at vurdere, om de vil deltage, men løft ikke sløret for nyheden
– følg op dagen før for at høre om journalisterne har modtaget invitationen, og om de deltager
– vær forberedt – også på kritiske spørgsmål
– styr spørgsmålene og vær altid høflig – også overfor kritiske røster
– tilbyd gerne en forfriskning eller lign. efter pressemødet, hvor journalisterne får mulighed for at tale med de involvere og derved kan finde deres egne vinkler på historierne
– husk at programmet skal være kort – journalister har travlt.

– og vigtigst af alt – server en virkelig god historie for journalisterne – altså en god historie i deres optik.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 4. maj 2008 i kategorien: Diverse,Markedsføring . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: