Hvor sikkert er det fysiske indtryk ved et møde?

Skrevet af Abelone Glahn

Jyllands Posten havde forleden en artikel om virksomhedernes brug af internettet i forbindelse med jobsamtaler.

Journalist Thomas Chemnitz har blandt andre talt med Danfoss, som ikke ønsker at bruge Google:

[…..I hvert fald ikke i første omgang.  »Ansøger sender nogle informationer, som vi forholder os til. På den måde deler vi det op, og det er væsentligt, for når vi når længere i processen, søger vi måske oplysninger andre steder. Er det en person, der har været meget i dagspressen eller andre sammenhænge, kan vi godt se efter, hvad der har været skrevet om personen,« siger Jan Ryholl.
Men hvis virksomheden alligevel får nys om, hvad der står på nettet, vil de tage en snak med ansøgerne om oplysningerne.
»Når vi har en tro på, at folk nok skal fortælle os, hvad vi skal have at vide, kommer vi omkring de ting. Vi kan godt finde informationer på nettet. Men så skal man tage dialogen med kandidaten om oplysningerne,« siger han og mener stadig, at tingene skal være adskilt mellem arbejde og fritid.

Derfor vil han heller ikke selv deltage som eksempel, selv om avisen finder ham registreret som formand for en forening.
Og hvis ansøgere har lagt personlige billeder på nettet af dem selv fra en fødselsdag, vil det også forstyrre billedet af det rent faglige, mener han.]

Ikke at tjekke ansøgeren på nettet er selvfølgelig en principiel holdning at have.
Jeg er glad for, at Jan Ryholl senere i interviewet siger “ikke i første omgang”.
For der kan selvfølgelig være en pointe i at tillade sig selv at dømme efter førstehåndsindtrykket ved et fysisk møde.
Blot man dobbelttjekker sit indtryk flere steder:
Det fysiske møde kan snyde gevaldigt: Dels kender vi alle sammen mennesker, der er uhyre gode til at gøre et godt førstehåndindtryk, et blændende interview-indtryk, men som på længere sigt krakelerer eller viser sig mindre konsistent ved et nærmere eftersyn.
Og dels ved vi, at det ikke kun er de ansættende, der har mulighed for at tjekke en kommende medarbejder – det er også kollegerne, der tjekker kommende kolleger:
Så nettet bruges under alle omstændigheder til at finde så mange oplysninger som muligt, oplysninger, der dukker op før eller siden.

Et godt indtryk kan man passe og pleje over et længere stykke tid på nettet, og det bliver også mere konsistent og sammenhængende, end en enkeltstående jobsamtale kan være.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 6. maj 2007 i kategorien: Netværk og networking . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: