Hvem roser dig?

Skrevet af Trine Kolding

Forhåbentlig får du masser af ros fra dine kunder og samarbejdspartnere. Men som selvstændig er der ingen chef til at fortælle dig, når du gør et godt stykke arbejde eller til at fejre det med dig, når du når i mål med en opgave eller et projekt.

At huske roserne er en af de vigtige opgaver, vi må huske os selv på. Størstedelen af os motiveres nemlig af ros, men vi får alt for lidt af den.

fejr succes'erne

Samtidig glemmer mange af os at fejre succes’erne. Du kender sikkert også til de opgaver, der af forskellige årsager trækker ud. Vi ser med glæde frem til den dag, vi endelig sætter sidste punktum og får afleveret opgaven til kunden. Når vi så når dertil, stopper kun de færreste af os op og nyder øjeblikket. I stedet haster vi videre til den næste opgave, der venter.

Øver mig i selvros
I går afleverede jeg ENDELIG manuskriptet til min næste bog til travle børnefamilier. Det har været længe undervejs, blandt andet pga 4 ugers sygdom hos mine børn, og processen har givet mig indtil flere grå hår:-). Så da jeg trykkede på “send” sent i går aftes, skyndte jeg mig samtidig at sende en mail til mig selv, som lå klar, da jeg åbnede pc’en i  morges:

                                   “JUHU – manuskriptet er sendt til …!”

Indtil nu har dagen været fantastisk, og jeg har udnyttet alle muligheder for at fortælle det til kolleger i kontorfællesskabet – og nu også til dig. Anerkendelse og ros er nu en gang kilde til større arbejdsglæde og motivation.

Og når bogen udkommer, skal det for alvor fejres!

                            juhu!

[tags]ros, anerkendelse, succes, selvstændig, mikrovirksomhed[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 3. marts 2009 i kategorien: Bloggerhverdag,Diverse . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: