Hvad forstår du ved professionel?

Skrevet af Abelone Glahn

Forleden var jeg inviteret til netværket K2 , Kvinder på toppen ( i dansk presse) om personlig branding. Jeg skulle fortælle, hvad jeg selv mente, der havde gjort mig til et brand, man forbinder med at være “netværksekspert og virtuel frontløber”. To andre kvinder, Emila van hauen og Lotte Hansen fortalte også om ders branding.

Det var interessant at få lov til at sætte fokus på sig selv i 30 minutter – og på teknikker og metoder. Men jeg måtte først og fremmest tage udgangspunkt i, at jeg ikke tror, man kan brande noget som helst, med mindre der er et kvalitetsindhold, noget man virkelig brænder for. At brande betyder jo oprindeligt at brændemarke, og jeg mener, det er uhyre vigtigt at være det man siger man arbejder med, altså at leve det selv. et brand fungerer kun med en vis autencititet.

Ud over dette fremhævede jeg, at det er væentligt for mig at være så professionel som jeg nu kan – uden at mene, at jeg ikke må fejle engang imellem, that is 🙂

Men hvad er så professionel?
I timerne inden oplægget mødtes jeg med forfatteren og dirigenten Peter Hanke, der har skrevet en glimrende bog om performance og lederskab. Særligt hans afsnit om talent management havde jeg kigget i, og dér fandt jeg en forklaring på professionalisme, som virkelig gav mening for mig:

“Profession – af latin pro fessio  at bekende sig til et højere formål, dvs. at der er en indbygget erklæring over for omverdnen i selve betegnelsen”

I bogen uddyber han dette og forklarer, at begrebet dækker, at man erklærer sig særlig kompetent inden for et bestemt område, og at der er et højere formål, som er uegennyttigt og altruistisk, som man forpligter sig til at tjene andre med med sin kunnen.

“Den professionelle er derigennem behersket af et særligt forhold til faglig stolthed og ønsker en anerkendelse, der er foreneligt med et kald”

Jeg blev glad for at læse denne beskrivelse, fordi jeg virkelig mener, at hvis man er i besiddelse af nogle evner, skal man udnytte dem ikke kun til fordel for sig selv, men også til fordel for andre.

Mange forbinder ordet professionel med at udøve et hverv, som man tager penge for i modsætning til amatøren. Men for mig er professionel en anden betydning. Hvordan ser du på det?

[tags] professional, peter hanke, k2, branding , personal branding [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 28. maj 2009 i kategorien: Bloggerhverdag,Skarpe skud . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: