Har vi en aftale? – Rettigheder, kontrakter og faldgruber

Skrevet af Abelone Glahn

Har vi en aftale?Se værktøj til bogen her>

Køb bogen her>

Forfatter: Peter Lind Nielsen
Pris: 199.-
Om bogen:

For mikrovirksomheder, selvstændige og freelancere er det afgørende at få opbygget gode samarbejdsrelationer til kunder og samarbejdspartnere. Og et godt samarbejde forudsætter en klar aftale, som begge parter er tilfredse med.
‘Har vi en aftale?’ er en praktisk og tilgængelig håndbog, der bl.a. kommer ind på aftaleindgåelse og kontraktforhandling, rettigheder, beskyttelse af ideer, samarbejdsaftaler og internettet: Hvad må du – og hvad må du ikke?

‘Har vi en aftale?’ er fuld af realistiske eksempler og præcise spørgsmål, der gør, at du kan tage højde for de forhold, du ellers ikke ville have tænkt på, og som ofte ender i konflikt.

Bemærk, at denne bog er meget efterspurgt på grund af uddybning af indholdet i skabelonerne til Samarbejdsaftaler, som mange selvstændige ofte har brug for!

Udgivet 12-09-2008

4 boganmeldelser

1.

  • Michael Breum Jacobsen  |  18. januar 2009 kl. 22:05Klip fra anmeldelsen på Mikronet.dk:Bogen ”Har vi en aftale?” er endnu en genial lille håndbog fra Børsen Mikro, som sætter lys på et vigtigt og ofte også meget konfliktfyldt emne for selvstændige og freelancere. Hvem har ikke gennem bitter erfaring lært, at det altid er vigtigt at få ting nedfældet på skrift?Netop der sætter Peter Lind Hansens bog ind. Som en håndbog, der kan hives frem, når man stårmed specifikke opgaver i forhold til kontrakter, rettighedsaftaler mv.–Bogen burde være fast bestanddel af en enhver iværksætter, en mikrovirksomheds eller enfreelancers boghylde. Sproget er ligetil og letforståeligt. Det er ikke en juridisk lærebog, for det levner 94 sider desværre ikke plads til, men snarere er det en håndbog for praktikere, der ”…ikke har indgående kendskab til juraens kringelkroge.”.Som håndbog og god forberedelse, så er bogen genial, og i alle tilfælde er den et godt udgangspunkt for videre råd, undersøgelse ogerfaringsdannelse.

2.

Klarafine Lildholdt  |  18. januar 2009 kl. 22:35

Linie tre og fire i forordet til denne bog er:

Dette er ikke en bog, du kommer til at læse i et stræk

Det er hverken mødvendigt eller særlig anbefalelsesværdigt.

Og slutningen af forordet lyder således:

I små doser, til rette tid – forhåbentligt aldrig det hele på én gang.

Jeg trodsede Abelones Glahns velmente råd og slugte bogen i et hug. Og jeg vil gerne anbefale den – og er faktisk ret glad for, jeg valgte at læse det hele på én gang.

I et sprog alle kan forstå beskrives hvad en aftale er, noget om kontrakter, ophavsret, beskyttelse af ideer, samarbejdskontrakter, leverandøraftaler mm. Jeg er blevet meget klogere og har – host host – nok fundet et sted eller to, hvor jeg måske overtræder loven eller på anden vis kunne have gjort noget mere hensigtsmæssigt.

Jeg var også til arrangementet, hvor Peter fortalte og det gjorde ret stort indtryk på mig, at en kvinde var blevet opkrævet 15.000 for at have lagt en artikel på sin hjemmeside – med kilde mm., men det er altså bare ikke lovligt.

Så vil du også gerne vide lidt mere om dette område, så læs “Har vi en aftale? Rettigheder, kontrakter – og faldgruber” af Peter Lind Nielsen – en af bøgerne i Børsen Mikros serie for mikrovirksomheder, selvstændige, konsulenter og freelancere.


  • 3.
  • E-magasinet “Installatør Horisont”  |  11. februar 2009 kl. 10:21”Har vi en aftale?” er fuld af realistiske eksempler og præcise spørgsmål, der gør, at du kan tage højde for de forhold, du ellers ikke ville have tænkt på, og som ofte ender i konflikt.Læs resten her:http://www.installator.dk/hg/ih/artikel.nsf/0/K%C3%98PN-7JTAN4?OpenDocument
  • 4.

    HK-akademiMerkonomer  |  11. februar 2009 kl. 10:23

    Når euforien over at have fundet en dygtig og engageret samarbejdspartner står i fuldt flor, synes det måske overflødigt at udtænke worst case scenarier og skrive lange kontrakter, der forsikrer mod potentielle katastrofer. Men vigtigheden af at indgå klokkeklare klare aftaler er stor, for det kan være overordentligt kostbart for mikrovirksomheder, freelancere og selvstændige at ende i en suppedas af misforståelser og juridiske konflikter.

    Med håndbogen Har vi en aftale? bliver du klædt på til at indgå aftaler, der kommer alle parter til gode, og den hjælper dig med at komme nemmere gennem hverdagens virvar af løse og faste aftaler.

    Se resten her:

    http://www.hk.dk/akademimerkonomer/aktuelt/nyhedsarkiv/oktober_2008/faa_styr_paa_de_klare_aftaler

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 1. september 2008 i kategorien: Bøger,Forretningsstrategi,Konkolleger,Kontrakter og lovstof,Personale . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: