Håndtering og arkivering af idéer

Skrevet af Trine Kolding

Idéer kommer på de mest besynderlige tidspunkter, og det kan være vanskeligt at finde det rette sted at opbevare dem. Ofte ender det med en masse små lapper, noter diverse steder og e-mails rundt omkring i arkivet. Problemet opstår, når man så skal bruge den geniale idé. Hvor var det nu, jeg lagde den? Bogen “Finally organized, finally free – for the office” af Maria Gracia kommer med en række gode forslag:

Lav idé-mapper med temaoverskrifter (f.eks. salg og markedsføring, nye produkter, strategi) – brug fysiske mapper eller lav en arkivstruktur på pc’en

Køb en notesbog specielt til idéer. Find et format, du nemt kan have med dig, så du altid har et sted at skrive idéerne ned

Diktafon. Optag idéerne, hvis du ikke er i nærheden af papir eller pc. Når du er tilbage på kontoret, kan du nemt overføre idéerne til dit arkiv

Brug indeks-kort. Tildel et kort til hver idé. Så er der plads til løbende at tilføje kommentarer eller yderligere idéer

Idé-kasse/lager. Selv har jeg en idékasse på mit skrivebord og en æske med blanke visitkort. Hver gang jeg får en vild idé, skriver jeg den på et nyt kort. Nu ligger idéerne og “lagrer”. Tanken er, at jeg ikke behøves at agere på idéerne lige nu og her. Sommetider kan de mange idéer nemlig være handlingslammende, hvis man tror, man skal udføre dem alle med det samme.

Og her er et par idéer til at få nye idéer:

Tag noter. Når du læser tidsskrifter etc., så væn dig til at tage noter. Noter sætter ofte gang i en kreativ proces og afføder nye idéer. Gem noterne, så du sparer tid, hvis du senere skal sætte dig ind i emnet igen

Opfind ikke den dybe tallerken! I skolen lærer vi, at vi ikke må kopiere andres arbejde. Men hvem siger, du skal opfinde alt fra bunden selv? Kig på de bedste, lad dig inspirere af deres arbejde og sæt dig eget præg på. Burger King opfandt ikke burgeren, det gjorde McDonald’s. Men de gjorde det på deres måde.

Involvér dine omgivelser. Start et diskussionsforum eller bed andre komme med gode idéer. Det er ofte i kommunikationen med andre, at de rigtig gode idéer opstår

Lav undersøgelser. Send spørgeskemaer ud til kunder, samarbejdspartnere, hvor du beder om deres input til f.eks. produktudvikling

Indfør ugentlig idécheck. Gennemgå dine idé-arkiver en gang om ugen og lad dig inspirere til nye idéer.

                     Hvilke idéer har du til idé-generering og håndtering af dem?

[tags] håndtering af idéer, arkivering af idéer, personlig effektivitet, kreativitet, få nye idéer [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 1. august 2007 i kategorien: Personlig effektivitet . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: