Grænser mellem arbejde og fritid

Skrevet af Trine Kolding

“Hvis du ikke har klare rammer for arbejdet, er der heller ingen rammer for fritiden.”

For nylig havde jeg fornøjelsen af at tilbringe et par timer med Søren Svendsen, selvstændig fotograf gennem 27 år, da jeg skulle have lavet nye portrætfotos til min hjemmeside. Under seancen kom vi til at tale om fordele og ulemper ved at være selvstændig, og det var i den forbindelse, ordene omkring rammer for arbejde og fritid faldt. 

Hvis du ikke har besluttet, hvor meget eller hvor lidt du vil arbejde, og hvis du ikke i en eller anden grad sætter nogle grænser, flyder arbejde og fritid nemt sammen. Det er der sådan set ikke noget galt med, forudsat at du trives med det. Problemet opstår, når du ikke trives.

Forskellige tilstande
Personligt fungerer jeg bedst med de klare rammer, fordi det for mig i høj grad handler om tilstande. Når jeg er på arbejde, er det én tilstand. Faktisk er det flere. Når jeg underviser, er jeg “på” og oppe i højt gear. Når jeg er på kontoret, er det en anden tilstand afhængig af opgavetype. Og når jeg coacher, er det en igen en anden type tilstand. 

Når jeg har fri, går jeg ind i en ny tilstand og et andet tempo. Så er mit fokus et helt andet sted.Så er mit fokus et helt andet sted. Her tillader jeg mig f.eks. at slukke for min telefon:-)  Og det er en nødvendighed for, at jeg kan være tilstede.

I en tid hvor det nærmest er en grund-kompetence eller et krav, at vi skal være superengagerede, topmotiverede og virkelig brænde for det, vi laver – og helst hele tiden – kan det være en stor udfordring at fastholde grænserne mellem arbejdet og fritiden. 

At brænde – eller brænde ud
Det er dejligt og udfordrende at brænde. Men der er en hårfin balance mellem at brænde og brænde ud. Hvis vi er lidt på arbejde hele tiden, hvornår har vi så fri? Og behøver vi at brænde hele tiden? Når arbejde og fritid begynder at flyde sammen for mig, kan jeg som regel efter en periode mærke, at mine ressourcer bliver færre, og det samme gør mængden af idéer.  Når jeg til så til gengæld sørger for at holde helt fri, så kommer energien og idéerne stille og roligt tilbage.

Måske er jeg gammeldags, når jeg gerne vil opretholde en vis grænse mellem mit arbejdsliv og mit privat- og familieliv? Men det virker for mig. Og det er i bund og grund dét, det handler om.

Virker din nuværende arbejdsform for dig?

[tags]arbejde og fritid, arbejdsform, Søren Svendsen, brænde ud, grænse mellem arbejdsliv og privatliv[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 30. maj 2007 i kategorien: Tid . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: