Gør som du siger, du gør – særligt til kommunikationsfolk

Skrevet af Abelone Glahn

Jeg har igen i dag været ude for at skulle anbefale en skrivende kollega til en kunde, der ønskede at få løst en kommunikationsopgave.

Det gør jeg tit , og gerne, da jeg kender relativt mange.

Men problemet er desværre ofte, at de mennesker, der arbejder med kommunikation, oftte har “glemt” at opdatere deres egen hjemmeside, eller har en jukset eller måske ligefrem grim hjemmeside, der siger alt andet om dem, end at de er professionelle.

Det er utrolig svært at anbefale en god kommunikationsmedarbejder/journalist/cand.kommer eller hvad de nu alle sammen er uddannet som, hvis deres ansigt udadtil ikke svarer til, hvad jeg mundtligt anbefaler.

 “Jamen, han skriver bragende godt”, eller “Jamen, han har lige det netværk, du skal bruge, hvis du skal have placeret en historie,” er meget svært at sige velunderbygget til en mulig kunde, hvis hjemmesiden nærmest råber om det modsatte.

Jeg er også selv i stuationen, hvor jeg bestemt ikke har verdens mest velopbyggede hjemmesider, og det er heller ikke nødvendigvis dem, jeg overlever på, men jeg må sige, at jeg indimellem undrer mig over, at specielt kommunikationsfolk kan blære sig med at kunnel ave markedsøfringsplaner, kommunikationsløsninger på arbejdspladserne, webdesign og websider, og så har nogle af dem nogle hjemmesider, som decideret skræmmer kunderne væk. 

“Det har jeg ikke tid til – jeg har SÅ mange opgaver” , smiler de svedent.
Lægen opdager ikke, når hun er syg,  skomagerens børn går i hullede sko, og hvordan de nu allesammen går, disse gamle sandheder.

Men det er bare ikke professionelt. Den holder bare ikke.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 16. august 2007 i kategorien: Gode råd,Mikrovirksomheder . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: