Fred til at skrive – arbejdsplads for skrivende

Skrevet af Abelone Glahn

Jeg er lige blevet færdig med at skrive min syvende bog. Ind imellem har det været i eksil i et sommerhus, ind imellem har det været herhjemme med alting drønende rundt om ørene på een gang, telefoner, mails, gæster, børn, hund, job, der skulle passes samtidig, folk, der larmer uden for, landbrugsmaskiner, der kører til og fra høst, roelastbiler (jeg bor på Falster) og Hjem-is med klokker.

Ind imellem ville jeg ønske, der var mere fred og ingen forstyrrelser, så man kunne beholde det flow, der kan opstå i skrivning, der for mit vedkommende som regel indfinder sig, når jeg kan sætte et stykke musik på, og lukke mig ude af verdenen momentvis.


Og jeg er ikke den eneste, der kunne tænke sig dette. Så derfor har jeg kigget med stor længsel på et link, jeg fik tilsendt i dag til en “writers lounge” i New York.  Den kaldes Paragraph, workspace for writers,  og tilbyder fredelige og støjefrie omgivelser til det skrivende folk midt i new Yorks mest hæsblæsende centrum.
Hør fortællingen om stedet her. ( Og den har selvfølgelig en (lukket) facebookgruppe)

Det var da en ide at overføre til Danmark.
Tak for linket til Chris Evers.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 26. marts 2009 i kategorien: Bøger,Gode råd . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Karen Mohr Sokkelund  |  30. marts 2009 kl. 10:40

    Kære Abelone

    Der kan naturligvis være gode grunde til at drage til NY med et bogprojekt under armen, men helt så langt er det nu ikke nødvendigt at flytte sig for at få fred til at skrive og oversætte.

    Jeg kan varmt anbefale Det Danske Forfatter- og Oversættercenter på Hald Hovedgaard ved Viborg, der netop er et sted, der befordrer flow!
    På Hald kan alle danske forfattere, oversættere og illustratorer, der har udgivet mindst én bog, bevilges gratis arbejdsophold.

    Udgiften er til at overskue: Man betaler og sørger selv for sin forplejning – og indlogeres man ikke i selve hovedbygningen men i et af stedets to små, hyggelige huse, bidrager man også til el og varme. Til gengæld får man så 70 m2 inspirerende fred og ro til rådighed – kvit og frit. Og jo, der kører da også landbrugsmaskiner og biler forbi Hald, men så længe de ikke spreder gylle, går det nok også. Men nu bor jeg heller ikke på landet. Som bybo ville jeg nok foretrække et refugium på landet frem for en nok så fredelig lomme midt i en pulserende storby.

    Læs mere om Hald på http://www.haldhovedgaard.dk/ – her er der også en liste over andre refugier i ind- og udland.

    Der er også en omfattende oversigt over refugier i ind- og udland på http://danskforfatterforening.dk/content/view/94/115/

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: