Fra biks til business – når kvinder tænker vækst

Skrevet af Abelone Glahn

Fra biks til businessSe værktøj til bogen her>

Køb bogen her>
Forfatter: Karen Lumholt
Pris: 199.-

Om bogen:
Er du kvinde med egen mikrovirksomhed? Synes du, at du slider rigeligt i det – men ikke flytter dig så meget? Så er du ikke alene. Kvindelige selvstændige er flittige og rasende dygtige til det, de gør, men samtidig er de slemme til at sætte deres lys under en skæppe. Det er der ingen grund til. Tværtimod.

Fra biks til business bygger på erfaringer, som kvinder, der har været selvstændige i nogle år, har gjort sig. Den er fuld af staldtips, der kan hjælpe dig med at komme lidt lettere til tingene og sælge dig selv bedre. Den vil motivere dig til et gearskifte, så du bliver:

· mere professionel
· mere fokuseret
· bedre til at tjene penge

Kvinder har mange fortrin i erhvervslivet. Lad os blive endnu bedre til at udnytte dem.

Udgivelset 14-11-2008

2 boganmeldelser

  • 1.

    Lise-Lotte Ringby,  |  27. november 2008 kl. 10:08

    Bogen er anmeldt på Mikronet:

    Her er et uddrag:

    [Karen Lumholdt har bedre fat i at holde en anden type af virksomhed ”på sporet”. Den type virksomhed er formodentlig den, der appellerer mere til kvindelige iværksættere end til mandlige ditto.

    Dejligt tænkte jeg, det er lige den bog, jeg har brug for nu, hvor jeg selv har været i gang som rådgiver i 2-3 år. Og den henvender sig til kvinder, så kan det da være, jeg kan finde noget i den bog, jeg kan bruge. Jeg har jo haft kontakt til forskellige iværksætterrådgivere, hvoraf nogle af dem har haft diverse fordomme overfor os atypiske kvindelige iværksættere, der sikkert “ikke gider at arbejde. Hun vil sikkert hellere passe børnene derhjemme”.

    Og ganske rigtig – i bogen fandt jeg endelig den forståelse, jeg har brug for. Kvinder som mig, med børn, kan også være seriøse iværksættere, og måske oven i købet derved finde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv….]

    Læs hele anmeldelsen her:

    http://mikronet.dk/weblog/2008/11/27/anm-fra-biks-til-business-nar-kvinder-t%C3%A6nker-v%C3%A6kst/

  • 2.

    vi-kvinder.dk  |  25. juni 2009 kl. 13:46

    Anmeldelse på http://www.vi-kvinder.dk

    Hvis du vil udvikle din selvstændige virksomhed fra ydmyg biks til en blomstrende virksomhed, er Fra biks til business noget for dig. Og det er uanset om du gerne vil blive i baghaven eller i kontorfælleskabet, fordi du har det godt dér. Men du vil gerne have større omsætning, nye samarbejdspartnere – og en udvikling der bringer nærmere til dine mål.

    Bogen er godt skrevet, praktisk anvendelig- og gennemgår punkt for punkt de områder, du skal tage stilling til: forretningidéen, balancen mellem arbejde og resten af livet, virksomhedens placering, 13 typiske faldgruber for kvinder, penge, sælg dig selv, PR og markedsføring, netværk og vækst i din virksomhed.

    Uanset om din virksomhed er helt ny eller kun på idéplanet, vil Fra biks to business give dig viden og værktøj, der vil bringe dig nærmere dit mål. Denne bog, der er udgivet i Børsen Mikros bogserie, vil uden tvivl blive anvendt og læst i laser, fordi den på en kort og præcis måde giver gode og brugbare råd.

    Børsen Mikro består af en bogserie og en hjemmeside med blogs og værktøj særligt rettet til mikrovirksomheder, selvstændige og freelancere. Du kan her følge faste bloggere, der ugen igennem kommer med nyheder og indsigtsfulde kommentarer om selvstændiges hverdag.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 4. november 2008 i kategorien: Bøger,Kvinder,Markedsføring,Salg . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: