Forandring, nej tak!

Skrevet af Trine Kolding

Jeg må indrømme, at min forandringsparathed kan ligge på et meget lille sted, når det kommer til IT!

Min pc har været ukampdygtig de sidste knap tre måneder, og i et sidste forsøg på at genoplive den, har jeg fået reinstalleret alle programmer. Men ikke i den velkendte 2003-version, som synger på sidste vers. Næ nej, nu er jeg med på 2007-versionen.

Nogle mennesker elsker at have det nyeste. De kaster sig over manualer og prøver alle funktionerne af. Det er jo herligt, for så kan de efterfølgende give mig et crash course. Mit forhold til IT er nemlig følgende: Det skal bare virke, når jeg tænder maskinen, og vis mig i øvrigt de 5 vigtigste funktioner, så er jeg kørende.

Så der røg nogle eder og forbandelser henover skrivebordet i morges, da jeg med kort deadline skulle levere en opgave produceret i det nye program. Hvor var de sædvanlige knapper, og hvorfor gjorde maskinen ikke, som den plejede?

Heldigvis reddede min gode kollega humøret med følgende kommentar: “Udvikling vil vi gerne have, bare ikke forandring!”.

Kender du det?

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 28. juni 2007 i kategorien: Bloggerhverdag . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: