Flere iværksættermesser – nu også i Århus

Skrevet af Abelone Glahn

Der holdes efterhånden mange iværksættermesser rundt om. Aldrig så snart har vi sluttet en ( i Køge, før påske), før den næste dukker op.
Denne gang er der messe i Århus.
Her er et par klip fra deres pressemeddelelse:

“Formålet med Iværksætter DNA 2010 er at skabe interesse om iværksætteri, start af egen virksomhed samt at skabe netværk mellem de deltagende virksomheder og personer.

Festivalen vil blandt andet inspirere med et utraditionelt modeshow – horisontalt på klatrevæggen i DGI-Huset i Århus, og man vil også kunne opleve et luftshow med Air Combat. I den mindre dramatiske afdeling byder festivalen på smagsprøver på italiensk is og en række foredrag med rutinerede iværksættere som eksempelvis stifteren af Telmore, Frank Rasmussen.
Men først og fremmest er Iværksætter DNA 2010 en netværksorienteret festival – og en sprudlende og idéskabende en af slagsen. Det bliver ikke en gabende kedsommelig messe, hvor alle går rundt i jakkesæt, forklarer en af værterne for festivalen, Christian Lomborg Jessen.

Fakta: Iværksætter DNA 2010 finder sted i DGI-Huset i Århus onsdag den 21. april kl. 8.30-16.00, og festivalen forventer over 2000 besøgende.
Arrangørerne bag Iværksætter DNA 2010 er Malmros og magasinet First Mover, og hovedsponsorerne er Århus Kommune, Dana A-kassen og Visma Danmark.
Festivalens motto er: ”Har du generne – har vi netværket”. Hermed ønsker festivalen at understrege, at iværksætteri er for alle, som tør blive positivt udfordret.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 6. april 2010 i kategorien: Arrangementer,Mikrovirksomheder . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: