Fik 40.000 kroner ud af at læse en bog

Skrevet af Abelone Glahn

Forleden traf jeg en freelancer på et kursus, hvor vi over kaffen i pausen snakkede om honorarer.

– Jeg har tjent 40.000 kroner på at læse Trine Koldings bog “Få styr på tiden”, sagde hun, og uddybede hvordan: Hun havde fået en opgave med at skrive en bog og havde egentlig opgivet en pris til kunden, men begyndte så at regne  sit tilbud efter:

– Det var især efter at have læst Trines Koldings bog – og følt mig ramt af ordet ‘tidsoptimist’ – at jeg følte mig kaldet til at udarbejde et mere detaljeret tidsbudget for bogens arbejde.
– Det gjorde, at jeg fandt ud af, at jeg skulle have mindst 40.000 kr. mere for at skrive bogen – ud over de 200.000 kr jeg havde sat som prisoverslag. Havde jeg ikke læst Trine Koldings bog, ville jeg næppe være gået så højt op i tidsforbruget og havde nok ikke udarbejdet en så detaljeret tidsplan for arbejdet med bogen, men blot sat mig selv nogle mere eller mindre realistiske deadlines for de enkelte kapitler.
– At jeg detaljeret kunne gengive for arbejdsgiveren, hvordan arbejds- og tidsplanen så ud, gjorde det iøvrigt let at overbevise ham om, at jeg skulle have 40.000 kr oveni. “40.000 kr det skræmmer mig ikke”, lød hans svar, da jeg præsenterede tidsplanen for ham.
Undervejs i skriveriet har jeg så besluttet også at tidsregistrere selve arbejdet, opdelt i faser: Nulfase, researchfase, interviewfase, skrivefase, godkendelsesfase, korrekturfase m.m.
Altså noterer jeg hver dag ned, hvor mange timer jeg bruger på hvad – og noterer det i Outlook i faser.
Når bogen er færdig kan jeg se, hvor meget tid jeg reelt har brugt på de forskellige faser – og dermed får jeg også afsløret, hvor tidsoptimisten alligevel fik overtaget.
Tidsregistreringen giver mig et præcist billede af, hvilke faser jeg har underestimeret. Og nogle har jeg måske overestimeret? Det vil jeg så bruge til at udarbejde en skabelon for mig selv til næste gang, jeg skal give et prisoverslag på en bog, så jeg rammer plet første gang!

Man kan sige, at det er tidkrævende, men tiden er godt givet ud. At bruge 1 dag på at lave et meget detaljeret tidsbudget for bogen – og at bruge 2 minutter hver dag til lige at notere tidsforbrug, har jeg foreløbig tjent 40.000 kr. på. Det er sgu ok!

Tak til Else Marie Andersen for at have delt denne oplevelse.

[tags] else-marie andersen,  impress, tidsbudet, tidsoptimist, trine kolding, få styr på tiden, prissætning [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 30. marts 2008 i kategorien: Gode råd,Mikrovirksomheder . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Trine Kolding  |  31. marts 2008 kl. 11:16

    Wauuw! Det varmer langt ind i mit tidsstyringshjerte at læse! Jeg kan i øvrigt fortælle, at jeg selv + 4 partnere er på banen om et par uger med et tidsregistreringssystem specielt til selvstændige. Her er der mulighed for at holde styr på sine timer, netop som Else Marie beskriver. Mere om det den kommende tid på bloggen.
    Mange hilsener, Trine

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: