Farvel til Facebook

Skrevet af Trine Kolding

Igennem et stykke tid har jeg overvejet, om jeg skulle bevare min profil på Facebook. For talte de mange sjove og interessante henvendelser fra fortiden – gamle klassekammerater, tidligere kolleger etc. Imod var imidlertid de mange irrelevante informationer, at blive tagget på billeder og dermed offentliggjort uden tilsagn, samt det store tidsforbrug. Selv en “professionel tidsstyrer” som jeg kunne blive suget ind i Facebooks uendelig univers og først flere timer senere opdage, at tiden var druknet i klik efter klik efter klik…

Farvel til Facebook    

Dødsstødet kom dog først i går, da jeg læste, at Facebook nu sælger informationer om mig til diverse annoncører m.m. samt, at de har rettigheder til alle de billeder, jeg har valgt at lægge ud på min profil. Det vil sige, at de har ret til at bruge billeder af mine børn eller mig på et cd-cover, rejsekatalog eller andetsteds, uden jeg kan gøre indsigelser. Hvad i alverden bilder de sig ind?

Nedlagt min profil
Resolut har jeg lukket min profil. Farvel til alle mine virtuelle venner – forhåbentlig tilgiver I mig. Heldigvis findes der andre netværk, f.eks. LinkedIn, hvor du er velkommen til at kontakte mig.

Læs mere om Facebooks metoder her:

“Facebook vil sælge dine oplysninger”, Berlingske Tidende

“Har Facebook ret til din profil?”, Computerworld

Og lad mig endelig høre, hvad du mener.

God weekend, Trine

[tags] Facebook, LinkedIn,, Berlingske Tidende, Kommunikationsforum [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 6. februar 2009 i kategorien: Bloggerhverdag,Diverse,Tid . Andre indlæg af

5 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Bente  |  7. februar 2009 kl. 20:40

    Ja, og bemærk lige, at du kun kunne deaktivere din profil, ikke nedlægge den!

    Jeg trak mig fra Facebook sidste forår (efter en måned) pga. netop de forhold, du beskriver. Og har i øvrigt flere gange bragt emnet op på min blog, da opmærksomheden om rettighedsspørgsmålet er minimal. Min oplevelse er dog, at rigtig mange mennesker er fuldstændigt ligeglade med, at de afgiver rettighederne til fx deres fotos.

  • 2. Perle  |  8. februar 2009 kl. 21:01

    Har også haft en profil der nu er deaktiveret. Undrer mig også over, at man ikke kan slette sin profil, men kun deaktivere. Omvendt, hvis de har rettigheder til alt man lægger på, så kan man ikke lukke.

    Hvis man nu som 16 årig lægger lidt for vovede billeder på FB og senere hen bliver popidol via et af tv’s programmer, så kan FB frit bruge disse billeder. Det burde ikke være lovligt!!

    I øvrigt har jeg endnu ikke set det fantastiske i FB. For mig at se, så handler det for mange blot om, at “kigge ind ad folks vinduer” uden tilladelse og at vedkommende opdager det.

  • 3. Trine Kolding  |  10. februar 2009 kl. 10:50

    Tak for jeres kommentarer. Jeg undrer mig også over, at kontoen ikke kan lukkes, men blot deaktiveres.
    Bente, jeg tror, du har ret i, at mange er ligeglade. FB er så stort og powerfuldt et medie, så man måske vælger at leve med rettighedsproblematikken.
    Dog møder jeg rigtig mange mennesker, som slet ikke er klar over, at de afgiver rettigheder samt, at FB videresælge oplysninger om dem.
    Perle, du rejser en interessant problematik omkring fortrydelsesret. Nyhederne bragte forleden et indslag om, at flere og flere børn og unge opretter en profil, og de ikke alle har den fornødne dømmekraft ift, hvilke oplysninger de lægger ud. Selv om de unge kræver forældrene ud af FB, kan man ikke fortænke dem i gerne at ville holde et vågent øje med poderne.

  • 4. abelone glahn  |  11. februar 2009 kl. 10:35

    Jeg vil mene, det er for tidligt at afskrive facebook, og for vissdre mikroer også den forkerte strategi.
    Jeg mener, man skal disciplinere sig til at styre tidsforbruget, bruge privacyindstillingerne, og aktivt oprette vennegrupper, så du for eksempel kan fortælle dine business”venner” at du kører et nyt kursus, at du har en ny bog på bedding eller andet relevant.
    Facebook kan også bruges til at feede sin blog ind- for eksempel kan du feede din Børsen blog ind på facebook og dermed blive synlig to steder for samme arbejdsindsats.

    vi er endnu mange, der skal tage det lille kørekort til facebook, det medgiver jeg, men at afskrive facebook helt, det vil jeg ikke gøre.

    abelone

  • 5. Trine  |  13. februar 2009 kl. 20:43

    Mange tak, Abelone, for dine input. Jeg kan sagtens se markedsføringspotentialet i FB, men hvordan forholder du dig som journalist og netekspert til spørgsmålene omkring ophavsrettigheder samt, at vores oplysninger sælges til kommercielt brug?
    /Trine

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: