Er du træt af dine kunder?

Skrevet af Trine Kolding

Jeg var i mit lokale supermarked for at handle i dag. Butikken er en del af en kæde, der udmærker sig ved at føre en del økologiske varer og ved at holde åbent alle ugens 7 dage. Det betyder, at deres priser er noget højere end andre steder, men det betaler jeg gerne for at støtte både økologi og nærmiljøet.

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at jeg har betalt for meget for en vare. Det gør jeg høfligt opmærksom på, hvorefter følgende situation udspiller sig: Ekspedienten kigger på sin kollega og siger; “Det er ellers første gang, en kunde brokker sig over prisen i dag”. Kollegaen svarer tilbage; “Jamen, det er nok de færreste som gider gå ud i regnen for at checke prisen og spare 2,95!”. Varen stod på en hylde udenfor…

Jeg var mundlam – og det sker sjældent for mig :-). De talte om mig, som om jeg ikke eksisterede. I stedet for at beklage eller se det som en vigtig information om, at stregkoden var forkert, valgte de at betragte mig som en besværlig og brokkende kunde.

Det fik mig til at tænke på en lidt anden, men lignende situation. Når jeg kører tværs gennem landet med IC3-tog, hører jeg ofte medpassager tale nedsættende og negativt om deres kunder, chef, kolleger eller medarbejdere. Ofte udbasuneres utilfredsheden via mobiltelefonen. Mobilsamtaler får mange til at opfatte sig selv i et vakuum, hvor ingen andre kan høre dem. Men det kan vi! Ligesom jeg kunne i supermarkedet.

Så her er et par gode råd til de, der kan genkende sig selv i noget af ovenstående: 

  • Tænk, før du taler – og tænk over, hvor du taler
  • Hvis du er utilfreds med en person eller situation, så tal med vedkommende
  • Hvis kunden virkelig er så besværlig, så overvej, om du er i det forkerte job eller branche, eller om kundekredsen trænger til at blive skiftet ud

I mellemtiden overvejer jeg, om jeg måske skulle prøve at handle et nyt sted, hvor begrebet “besværlige kunder” ikke findes…

[tags] besværlige kunder, tænk før du taler, brok, brokkende kunder[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 25. november 2007 i kategorien: Bloggerhverdag . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: